Vi er nu nået til 3. Del af serien, hvor Lasse Bækkelund giver sine forslag til gode holdopstillinger, som kan bruges i FIFA Interactive World Cup kvalifikationen.

En ny sæson i FIFA Interactive World Cup online kvalifikationen er nu startet, og det er nu muligt, at starte helt forfra i jagten på at komme med til det officielle VM i FIFA. I den seneste artikel fokuserede jeg på et af de mest populære hold, Stoke, og hvis i ikke fik læst det kan i gøre det her. Denne gang vil jeg fokusere på det hold, som jeg brugte i 1. sæson, hvor jeg kom på 3. pladsen, og dermed har muligheden for at komme med til VM, nemlig Real Madrid.
Real Madrid er ikke det mest foretrukne hold i FIWC, da der er hold, som har væsentligt højere spillere, og jeg kan heller ikke helt forklare, hvorfor jeg brugte netop Real Madrid, men eftersom jeg endte som nummer 3, så har jeg ikke fortrudt mit valg. Jeg brugte også en anderledes opstilling end jeg gør med Stoke og Belgien, nemlig 5-2-2-1.
De 5 forsvarer gør defensiven rigtig solid, og samtidig skal jeg ikke bruge mere end 3-4 spillere oppe foran til at gøre en forskel. Den giver mig perfekte muligheder for, at bruge mit skarpeste våben, kontraangreb.

Målmand: Casillas. No doubt. Selvom der måske er folk der er højere, så synes jeg, at Casillas er den mest pålidelige målmand du kan have.

Forsvar: Vi starter med de 2 wingbacks, hvor jeg har valgt 2 kanter, for at få mere pace nede i forsvaret. Her bruger jeg Bale på venstre og Enzo på højre, begge to med fine højder, og samtidig den pace der skal til, for at indhente de offensive kanter fra modsatte hold. I midten har vi Pepe, Varane og Llorente. Fine højder og workrates på alle 3.

Midtbanen: De to centrale midtbanespillere er den tyske duo, Khedira og Kroos. Khedira med sin størrelse og gode workrates, samt Kroos med sin 5* weak foot, er det perfekte par på en 2 mands midtbane.

Angrebet: På kanterne ligger selvfølgelig Cristiano Ronaldo på venstre og Karim Benzema på højre. De er begge to super hurtige, og de scorer på de chancer de får. Som spids har vi den unge Finne, Markannen. 1.97 meter høj, og han, ligesom de to andre, sparker bare alt ind, dog mest med sit venstre ben.

FIWC Real Madrid
Opstillingen der skal spilles med Real Madrid. 

Jeg nåede at spille 89 kampe med dette Real hold, og nedenfor vil jeg komme med lidt evaluering på nogle forskellige spillere. jeg havde en ratio på cirka 4.5 mål pr. kamp, mens jeg lukkede 0.4 ind pr. kamp

Holdets topscorer: Markannen. Han har en perfekt højde til, at være en angriber i FIWC, og han sparker alt ind der kommer til ham, og det virker simpelthen som om, at chancerne kommer til lige præcis ham hver gang.

Holdets skuffelse: De 3 midterforsvarer. Forfærdelige, og det er netop derfor, at jeg hellere vil bruge backs i midterforsvaret i FIWC. Det var kun pga. de to wingbacks pace samt Casillas i målet, at det ikke gik helt galt.

Holdets overraskelse: Toni Kroos. Igen vælger jeg en spiller som har 5* weak foot, og som bare sparker alle langskud ind. Samtidig lægger han de mest perfekte hjørnespark, og sparker super gode frispark!

Dette var slutningen på min serie omkring at komme til FIWC, jeg vil gerne have lidt respons på serien, så vi kan finde på noget rigtig fedt, at skrive om i fremtiden!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.