Esbjerg har nu erstattet Daniel Chrøis. Det bliver Lasse Bækkelund, der træder ind på holdet som makker til Christian ‘Qack’ Lillebæk.

Under playoffsfinalen annoncerede Lasse Bækkelund, at han og Odense Boldklub var nået til enighed om at gå hver til sit. Her til eftermiddag har den danske FIFA-spiller så offentliggjort, hvem hans nye klub bliver.

Og uden det kommer som det helt store chok, er valget altså endnu en gang faldet på en eSuperligaklub, nemlig Esbjerg som Bækkelund skal repræsentere sammen med Christian ‘Qack’ Lillebæk.

Tilfælles har de to spillere, at de begge er utrolig aktive på deres YouTubekanaler, mens de også er gode kammerater udenfor FIFA-verdenen.

Derfor ser vi naturligvis frem til at se de to EfB-spillere i aktion tirsdag den 26. februar, når de mod Randers FC spiller sæsonens åbningskamp, som bliver vist direkte på Canal 9.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.