3. December: Dansk FIFA Liga

3. December: Dansk FIFA Liga

0 613

I går kiggede vi nærmere på det nye storhold, Chiefs of Copenhagen, og i dag er det så tid til at kigge på noget helt andet fra den danske FIFA scene. Bag den tredje låge finder vi nemlig Dansk FIFA Liga, som efterhånden har eksisteret i nogle år og stadig er en utrolig populær turneringsside for danske spillere. Vi har snakket med ejeren Morten Rostved om året, der er gået:

Hej Morten. Hvor tilfreds er du med udviklingen på DFL i året 2014?”

“Udviklingen har været helt enorm positiv. Sidste år da vi to talte sammen omkring denne tid, så havde DFL gennemgået en større ændring , og vi satte alt fokus ind på at få hovedturneringen op i gear igen. Derfor kan jeg se glad tilbage på den flotte udvikling turneringen har haft, til i denne sæson at have rækker helt ned til serie 1. Det skyldes dels det store arbejde vi har gjort strukturelt med at gå “back-to-basic”, og ikke mindst det kæmpe arbejde de frivillige har gjort!”

“I år har der umiddelbart været satset på 1v1 på DFL, hvor der også er sket en positiv udvikling. Skal vi forvente at se turneringer i f.eks. 2v2 igen?”

“I første omgang er det vigtigste for DFL, at hovedturneringen som grundlæggende definere, hvad DFL er. Alle andre projekter på siden må aldrig komme til at koste på det område. Når det er sagt, er der da flere andre ting vi har set på mulighederne for at søsætte, fx FUT, som vi dog har droppet da I kom os i forkøbet, og det næppe gavner nogen at udkonkurrere de få seriøse aktiviteter, der er på den danske FIFA scene.”

“I har også fået gang i en hovedturnering på Xbox One. Har det været en succces?”

“Xbox One er endnu meget småt i Danmark. Vi har i denne sæson 3 puljer, hvilket vi set ganske positivt på, og tror på der fortsat i fremtiden vil være interesse nok til at vi kan fortsætte med at tilbyde turneringer til den del af FIFA scenen”

“Der er kommet et højere niveau end længe i hovedturneringen. Tror du det bliver endnu bedre i 2015?”

“Jeg er helt enig med dig, niveauet i hovedturneringen er rigtig flot, som jeg også vælger at tro på dels vores egen fokus på hovedturneringen, men ikke mindst partnerskabet med Sports-Gaming.dk, som betyder vi har mulighed for at tilbyde flotte præmier i den bedste række, Sports-Gaming.dk Ligaen.
Det plejer jo ofte at være sådan med niveau, at det har det med at avle mere. Dvs desto flere gode spillere der er med i DFL hovedturneringen, desto flere at de øvrige deltagere vil ligeledes få hævet deres niveau. Så ja, jeg forventer niveauet vil fortsætte med at stige”

 

Dansk FIFA Liga er forsat i en positiv udvikling, og hovedturneringen kan i skrivende stund prale af store spillere, som Lars ‘Primeturbo‘ Korreborg (Chiefs of Copenhagen), Jesper ‘Pilm‘ Prang (FIFA Team Copenhagen) og Casper ‘C-Juul‘ Christiansen (FIFA Team Fyn), hvilket fortæller om et niveau, der uden tvivl bør tiltale enhver spiller, der er ude efter hård konkurrence.

Følg også med i morgen, hvor vi snakker med en af de største talenter på den danske FIFA scene.

INGEN KOMMENTAR

Indsend svar