Üstun og LordHjorth kvalificerer sig til FUT Champions Cup #5 i Singapore

0
567

Fatih Üstun og Mikkel ‘LordHjorth’ Bach kan nu officielt se frem til en tur til Singapore i marts, eftersom det her til aften lykkedes dem begge at kvalificere sig til FUT Champions Cup #5.

Endnu en lang kvalifikationsweekend er nu forbi. En hård onlinekvalifikation der var præget af både op- og nedture set med danske briller.

Lige ved og næsten for fem danskere

I blandt de mindre gode nyheder lykkedes det eksempelvis ikke ‘Agge’ at kvalificere sig, hvilket er første gang, det er sket. Marginalerne var ligeledes ikke med spillere som ‘Marcuzo’, der røg ud til ‘Dingo’ i første knockoutkamp, hvorefter heller ikke han formåede at vinde sin afgørende kamp om en plads i FUT Champions Cup #5 i Singapore.

Det lignede desuden for en stund, at den unge komet Niklas Jakobsen endelig fik sit store internationale gennembrud, men han måtte også se sig tabe den afgørende kamp på marginalerne.

Weekendens mest hjerteknusende oplevelse må dog siges at være Mohamad Al-Bachas ellers formidable præstation.

NFG eSports-spilleren formåede nemlig at gå ubesejret igennem swiss-gruppespillet med hele ni sejre, men kunne altså efterfølgende ikke besejre tyske ‘Cihan’, som i stedet gik hen og stjal pladsen fra den tidligere verdensmester, der dog bestemt virker til at have fundet sit spil frem her fra starten af det nye år.

To ud af otte pladser gik til danskerne

Til de mere glædelige nyheder lykkedes det derimod to af de danske repræsentanter at overvinde deres modstander i den afgørende bedst af tre-kamp.

Fatih Üstun og ‘LordHjorth’ vandt nemlig over henholdsvis ‘Tigga2610’ og ‘Denii_10’ i sidste slutspilrunde, hvilket betyder, at de nu har booket dem selv en billet til Singapore i marts, når femte udgave af FUT Champions Cup skal afholdes.

I næste weekend går det endnu en gang løs med onlinekvalifikationer, mens der allerede fra i morgen af og frem til fredag vil være kvalifikation til årets FIFA eClub World Cup.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here