Søndag d. 8 Juni afholdte FIFA Team Copenhagen en VM turnering. Blandt de 15 deltagere var blandt andet teamets egen kvartet Parampreet “Paro” Singh, Vuk “MessiKrkic” Rajovic, Christian “Chanaka” Bruun og Lars “PrimeTurbo” Korreborg, og det var da også sidstnævnte der endte med at gå hele vejen i turneringen med sit tildelte hold Columbia.

På hans vej slog han blandt andet Kent “Brylle_DK” Brylle og Chile med 2-0 i semifinalen og til sidst slog han Portugal og Claes “FTN_CH66DK” Hansen med 4-3 i finalen.

Med sejren røg Lars Korreborg også op på 1. pladsen på FIFA Team Copenhagens egen Rangliste.

Vi fangede Lars til en snak om turneringen samt hans position på ranglisten.

“Hej Lars. Du vandt i går FTCs VM turnering. Hvordan synes du, at turneringen forløb spilmæssigt fra din side af?”

“Det var en ret stresset dag, hvor jeg kom hjem 5 min før turneringens start, men spillet forløb fint efter første kamp imod Paro, så jeg er fint tilfreds, selvom det godt kunne være bedre både defensivt og offensivt.”

“Du fik tildelt Columbia som dit hold. Hvordan ændrede det din måde, at gå ind til kampene på?”

“Jeg går ind til alle kampe med håb om at vinde. Columbia er ikke et dårligt hold, men de mangler lige det sidste i skud og teknik. Det var svært i finalen overfor Ronaldo, som Claes udnyttede rigtig godt med masser af indlæg imod mine små spillere, men det lykkes til sidst at vinde det hele.”

“Og med sejren rykkede du også op på 1. pladsen på FIFA Team Copenhagens rangliste. Er det et mål for dig, at forblive der, og har du nogle specielle konkurrenter, som du tror kunne presse dig?”

“Agge og Pilm presser mig meget lige nu, men håber da at jeg kan holde den, og det er selvfølgelig også mit mål. Alt andet ville være uambitiøst.”

Der skal lyde et stort tillykke til Lars Korreborg med sejren.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.