Verdensmesterskabet i fodbold, som bliver afholdt i Brasilien, kommer nærmere og nærmere, ligesom spillet FIFA – World Cup Brazil 2014 kan købes fra 17. april. Derfor havde Dansk FIFA Liga to turneringer kørende mandag aften, så brugere på både Playstation 3 og Playstation 4 kunne deltage, og som sædvanlig var der stor rift om pladserne til Playsation 3, hvor samtlige 32 pladser blev udfyldt, mens det også så godt ud på Playstation 4, hvor der var 22 deltagere.

Blandt deltagerne i turneringen på Playstation 3 var den nykårede FIFA Team Fyn spiller Casper “Cjuul” Christiansen, som har vist et højt niveau på DFL de seneste måneder, men det blev dog ikke til en sejr i denne omgang, da rejsen sluttede i kvartfinalen, hvor Sydsidens stod i vejen for derefter at gå hele vejen til finalen. Den sidste plads i finalen gik til Thomas “ThomasJensen2345“Jensen, som slog Andrin_10 ud i semifinalen. Efter en målrig kamp, gik sejren til Sydsidens, som vi fik en snak med efter finalen:


”Du endte med at gå hele vejen og vinde finalen med 4-3 efter golden goal mod Thomas “ThomasJensen2345” Jensen. Havde du regnet med at gå hele vejen, da du tilmeldte dig turneringen?”

”Nej overhovedet ikke, men jeg havde en god portion held med mig i dag, især i finalen.”

”Du fik tildelt England som hold i turneringen. Hvordan havde du det med det?”

”Det var jo ikke det værste hold, man kunne få, men heller ikke et jeg har spillet med før. Det viste sig dog at være helt fint, især oppe foran med Rooney og Sturridge. Dem fik jeg scoret en del mål med.”

“Kommer vi til at se mere til dig i fremtiden? Både her på DFL, men også til offline turneringer rundt omkring i landet?”

“Her på DFL gør I i hvert fald.  Det er en god og sjov måde at spille FIFA på. Offline turneringer har jeg aldrig rigtig tænkt over, men det kunne måske godt ske engang. Det kunne da være sjovt at prøve.”

 

På Playstation 4 var flere gode spillere mødt op, men med Lars “PrimeTurbo” Korreborg fra FIFA Team Copenhagen som den største favorit. Udover PrimeTurbo havde også Niclas “Rexiboy” Rex fra FIFA Team Fyn valgt at stille op, så turneringen var ikke afgjort på forhånd. Da turneringen nåede semifinalen, blev det netop de to giganter, PrimeTurbo og Rexiboy, der stødte ind i hinanden. PrimeTurbo havde på forhånd en fordel, da han havde fået Italien som sit hold, men Rexiboy måtte nøjes med Tjekkiet, hvilket har gjorde det endnu sværere for Rexiboy, som endte med at tabe 3-0. I finalen skulle PrimeTurbo op mod Mathiagerth og Spanien, som slog NooBKillerDavid 6-1 i semifinalen. Ligesom i turneringen på Playstation 3 blev det en kamp med massere af mål, og det slut endte det med en sejr på 5-3 til storfavoritten PrimeTurbo, som vi også snakkede med efter finalen:


”Du vandt i dag VM turneringen på DFL efter en sejr på 5-3 over Mathias ”MathiaGehrt” Gehrt i finalen. Havde du regnet med at tage sejren, da du tilmeldte dig turneringen?”

”Man går altid ind til en turnering med forhåbninger om at vinde, men når det er sagt, så spiller jeg de her turneringer for hyggens skyld selvom jeg prøver at vinde. Da jeg så jeg fik Italien, tænkte jeg, at det ikke så helt umuligt ud. Stor applaus til deltagerne i den her turnering og tak for god modstand.”

”Du nævner selv, at du fik Italien. Hvad var de gode og dårlige sider ved deres mandskab?”

“Lad os starte med det dårlige: De har nogle kanter der ikke har den største fart og de mangler en mand på COM, som kunne fungere som lidt mere playmaker. I min optik synes jeg ikke, at Rossi, Diamanti eller Pirlo virkede som jeg ville have det, men jeg valgte Rossi på grund af hans lave tyngdepunkt og gode afslutninger. Det gode ved Italien er deres enorme fysik(især i midterforsvaret). Jeg endte bl.a. med at spille med Maggio på HOM, da han var bomstærk i luftrummet. Midtbanen vandt alt for mig og var klart afgørende. Til sidst har vi jo Balotelli, og ham behøver vi ikke komme nærmere ind på, hvorfor han er god.”

“Du har i noget tid været i toppen af dansk FIFA. Vundet en del turneringer på DFL, men også været i toppen til en del offline events. Hvad er dine planer for fremtiden?”

“CPH Games, Aalborg Open og DM i FIFA. Mit mål må være, at vælte Agge af pinden på Next-gen, hvis det altså kan lade sig gøre. Jeg mangler lige det sidste til turneringer, men hvorfor ikke tro på det. Jeg vil ihvertfald være med til at gøre FTC til et af DK’s største FIFA Teams. Så sejr er forhåbentlig min fremtid.”

 

Hermed skal der lyde et stort tillykke til Sydsidens og Lars “PrimeTurbo” Korreborg, som begge viste klassen og snuppede hver deres turneringssejr.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.