Det blev desværre ikke til mere end et gruppespil for Tricked-stjernen Mohamad Al-Bacha, da han deltog i ESWC i Paris. Nu får han dog chancen for at spille med om store præmiesummer i det franske endnu engang, eftersom han på onsdag deltager i ‘Monaco eSport Master’.

I den netop overståede weekend spillede den danske FIFA-spiller, Mohamad ‘Bacha’ Al-Bacha, med i den store og årlige FIFA-turnering til eSport-eventet ESWC. Desværre formåede Tricked eSport-profilen ikke at sikre sig videreavancement til slutspillet og måtte derfor rejse tomhændet hjem.

Jeg er utrolig skuffet, men det var min egen skyld. Der var mangel på koncentration og tålmodighed, og jeg spillede totalt stresset og gav modstanderen bolden for meget. Jeg skulle måske have trillede bolden en gang til venstre eller højre i stedet for fremad, men det lærer vi af og tager med. Men trods alt var det en fed turnering, og der er masser at tage med,” lyder Mohamad Al-Bachas egen indtryk af weekendens begivenhed.

Men allerede nu på onsdag får Mohamad Al-Bacha dog chancen for at forsøge sig igen med en stor, fransk turnering, når eventet ‘Monaco eSport Master’ åbner dørene op for en konkurrencefyldt FIFA-turnering med hele 10.000 euro på højkant. En turnering han naturligvis glæder sig enorm meget til at dyste med i.

Jeg er total glad for at være med her. Der er mange gode spillere og en god mulighed for at vise sig frem på den internationale scene, selv om den næsten er fyldt med franskmænd. Det bliver fedt, og jeg glæder mig til at vise noget andet spil, end jeg gjorde til ESWC,” fortæller han.

De mange gode spillere, der er med i turneringen, afspejler sig i den grad også på danskerens gruppe, som kan ses herover. Han var da heller ikke helt tilfreds med den gruppe, som han er havnet i, men går samtidig ind med en god optimisme.

Tilfreds er ikke ordet, men man skal være klar på alt. Grupperne er random, men der er spillere som Vinch, Bastos og Sneaky. Jeg føler, at jeg har en god chance. Så vidt jeg ved, er der looser-og winner-bracket, hvor de to nederste i gruppen går i looser-bracket og vinderne i winner-bracket, så intet stress,” siger Mohamad Al-Bacha slutteligt.

Vi glæder os til at følge den danske FIFA-stjerne i Monaco om to dage, og vi krydser som altid fingrer for, at der kan blive hivet en titel hjem til Danmark.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.