Februar er kvalifikationsmåned, og vil man have et håb om at komme med til FUT Champions Cup 2 senere på året, skal man komme i top 64 på Weekend League ranglisten for februar måned. Den første af de fire Weekend Leagues er færdigspillet, og vi har syv danske gutter i top 64.

Specielt otte danske spillere kom godt fra start, da den første WL i februar måned skulle spilles, hvilket har mundet ud i følgende danskere er i top 100 på ranglisten:

2. Mikkel ‘Rævehjorth’ Bach: 40-0
3. Frederik Fredberg: 40-0
9. Frederik Rom: 40-0*
17. Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen: 39-1
18. August ‘Agge’ Rosenmeier: 39-1
24. Fatih Üstün: 39-1
30. Hassan ‘HassanPlayer’ Al-Saraf: 39-1

*: Frederik Rom er for ung til at deltage til FUT Champions Cup 2.

Det ser dermed rigtig godt ud for de danske gutter i håbet om kvalifikation til FUT Champions Cup 2.

Vi har taget en snak med Mikkel ‘Rævehjorth’ Bach, som ramte 40-0, og den tidligere verdensmester, Mohamad Al-Bacha, som med sine 37 sejre, ligger lige i udkanten af top 100.

Mikkel ‘Rævehjorth’ Bach

SG: “Hvordan gik din Weekend League?”

Rævehjorth: “Den gik fantastisk. Det kunne ikke være bedre end at ramme 40-0 i første uge af kval-måneden, så jeg er selvfølgelig meget glad.”

Rævehjortens hold

SG: “Hvordan ser du dine kvalifikationsmuligheder?”

Rævehjorth: “Jeg ser mine chancer for at kvalificere mig som fine, især efter denne weekend. Jeg ved dog at det hurtigt kan vende, så jeg skal bare blive ved med at fokusere og så lykkes det forhåbentlig.”

Mohamad Al-Bacha

SG: Hvordan gik din weekend, Mohamad?”

Al-Bacha: Den gik faktisk udmærket. Jeg burde have fået 38 wins, men jeg fik en fejl i applikationen på 25-1, og så tabte jeg min sidste kamp til 38-2. Jeg spillede vildt godt og derfor er jeg vildt ærgerlig.”

Mohamad Al-Bachas hold

SG: “Hvordan er din motivation for at kvalificere dig, og hvordan ser du dine chancer?”

Al-Bacha: Jeg er totalt motiveret til at kvalificere mig og jeg tror bestemt på det. En 39-1 eller 40-0 og så er jeg rigtig godt med. Jeg er 1 win fra top 64, så hvis jeg kan ramme en 39-1 eller 40-0, så burde jeg være i top 64.”

Vi håber selvfølgelig på at få så mange danskere med til FUT Champions Cup 2 som muligt.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.