Hvad skete der lige for FeCWC-kvalifikationen?

0
787

FIFA eClub World Cup-kvalifikationen vil mest af alt blive husket som en stor tragedie.

Bacha fandt verdensmesterniveauet frem igen

Inden vi kun kigger negativt på denne uges kvalifikation til FIFA eClub World Cup, skal vi huske at nævne samt ikke mindst fejre, at Mohamad ‘Bacha‘ Al-Bacha sammen med holdkammeraten Sean ‘Dragon‘ Allen – hans finalemodstander til VM i 2016 vel og mærke – formåede at blive 1’er i deres gruppe og dermed kvalificerede til verdensmesterskabet for klubhold.

Dette bliver NFG eSports-spillerens første internationale liveevent i år, og det ligner altså, at den tidligere verdensmester for alvor har fundet 2016-udgaven af sig selv frem igen.

Vi forsøger naturligvis at fange danskeren indenfor de kommende dage til en nærmere snak om triumfen.

En skandale der involverede danske Tricked eSport

Hvad angår de andre danske deltagere i FeCWC-kvalifikationen, der har kørt fra i mandags hver dag frem til og med i går aftes, har det desværre ikke været den største succeshistorie hidtil.

Helt fra begyndelsen af turneringen blev der faktisk skabt uro i turneringens format, der i øvrigt af en eller anden årsag var gået væk fra det velfungerende swiss-format, ved at nogle admins havde meddelt spillerne, at “lånespillere” var tilladt til kvalifikationen. Men som det stod i reglerne, var dette naturligvis ikke sagen. Den falske meddelelse nåede dog at påvirke en række af turneringens deltagere, heriblandt Nicklas ‘Niller’ Stensgaard, der spildte 200.000 coins på lånespillere:

En anden regel, som også var en del af det oprigtige regelsæt, var den naturlige og oldgamle regel om, at spillerne selvfølgelig skulle benytte deres egne accounts. Denne regel blev dog ikke overholdt af en af Valencia-repræsentanterne, der i stedet gjorde brug af en professionel fodboldspillers FUT-hold:

Det endte desværre tilfældigvis med at koste danske Tricked eSport sejren i deres respektive gruppe, eftersom kvalifikationens admins valgte ikke at give svar på Tricked-FIFA-manager Kent Brylle beskeder på mail mm.

I stedet for valgte de i den givne situation at annoncere, at pladsen var gået til Werder Bremen, som – i tilfælde af at Valencia var blevet diskvalificeret og dermed skulle tabe alle deres kampe – ville have sluttet under Tricked eSport.

Med andre ord en utrolig ærgerlig nyhed, ikke kun set med danske briller, men også med et perspektiv på FIFA som en eSportværdig titel fremadrettet.

Sports-Gaming følger naturligvis sagen…

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here