5. December: FIFA Team Midtjylland

0
632

Det er nu blevet den 5. december og i dag har vi sat fokus på endnu et dansk FIFA Team. For tre dage siden snakkede vi med storholdet, Chiefs of Copenhagen, men i dag skal vi høre fra et lidt mindre hold, som har haft et besværligt år, hvor de store resultater ikke har været til stede. FIFA Team Midtjylland har gennem hele året haft travlt med at skifte ud i truppen, da VM-deltageren Anders ‘MrSuit‘ Bollerup og Lasse ‘Kongen‘ Bækkelund er blandt de spillere, der i år har forladt jyderne. Det har dog også betydet tilgang, og ind på holdet er folk som Philip ‘PhilipL-W‘ Warburg, Mads ‘Nyrnz‘ Nyrnberg og Mads Vangsgaard kommet. Derudover har holdets største stjerne, Jacob ‘Noerlen‘ Noermark ikke været så aktiv som de foregående år, og derfor er det blot blevet til en 4. plads til Copenhagen Games i løbet af året.

Der har altså været nok at se til for manager Michael ‘Thorlen‘ Thorsen, som vi har snakket med omkring året hos FIFA Team Midtjylland:

“Hej Thorsen. Hvordan er året 2014 gået for FIFA Team Midtjylland?”
“Året for os har været meget stille og roligt. Vi har ikke været så meget fremme pga. mange af os ikke har så meget tid længere til FIFA. Som jeg tidligere har sagt, er mange af os i den lidt ældre gruppe af spillere og det betyder altså, at vi arbejder og ikke er under uddannelse. Ellers kan man sige i de turneringer vi er stillet op til har vi vel ikke skuffet, men heller ikke toppræsteret. Vi havde Philip ‘PhilipL-W‘ Warburg som endte blandt de sidste 16 til DM, og hvor jeg selv og Bækkelund kom til knockoutrunden. Vi røg dog ud i første runde begge to. Lasse var en af de helt store på holdet i år, som skulle løfte os til DM efter Jacob ‘Noerlen‘ Nørmark og Rasmus ‘Noerlen‘ Nørmark ikke stillede, pga. de var i udlandet. Dog skuffede han. Senere var han til ESWC kval, hvor han kom i top 3. En flot præstation, men desværre ikke nok til at komme videre.”

“Hvad er jeres forventningerne til 2015 Hvilke turneringer satser I på at vinde?”
“Min egen personlige forventning er, at vi selvfølgelig prøver at stille op til noget mere og få os vist lidt mere på landkortet. Det har været lidt stille for os i år desværre. I forhold til turneringer vi prøver at vinde, så vil vi selvfølgelig gerne vinde alle turneringer vi stiller op til. Det er dog med tiden blevet svært, fordi FIFa er blevet så populær blandt den danske ungdom. Det mener jeg med at der er kommet mange spillere i Danmark, som kan præstere på et højt niveau, og det tal er kun stigende. Men mit egen personlige mål er at få Noerlen hjem til DM næste år. For sådan som han spiller pt. vil jeg sige at han er første udfordrer til DM titlen. Han er virkelig skarp i tiden. Selvom han griner lidt af det selv, når jeg siger det. Men ud fra de folk han slår, så er han klart en af mine favoritter, hvis han kommer hjem. Ellers skal vi vel bare se om vi kan vinde nogle turneringer og ikke ende på de sekundære placeringer, fordi det har vi godt nok en tendens til.”

Der har været en masse udskiftninger på holdet i løbet af året. Kommer der lige så mange ændringer i FIFA 15?
Kan ikke rigtig huske hvem der har forladt os, men ja, der har været en del gang i svingdøren. Vi har mistet Anders, Oliver og Lasse til tRICKED der åbenbart har en trang til vores spillere. Ellers så synes jeg, vi har fået nogle okay erstatninger ind, især når de er i form. Her tænker jeg på Philip Warburg, Philip Flink, Mads Vangsgaard og Mads Nyrnberg.

Hvilket FIFA team i Danmark har forstærket deres trup bedst i år?
Vil sige det er os, fordi jeg har ikke rigtig lige styr på hvem de andre har hentet ind for at være helt ærlig. Udover FIFA Teams, så ser Agges nye storhold ud til at være okay stærkt, men så heller ikke mere end det.


Er der noget team, der har skuffet jer i 2014?
Her vil jeg sige os selv, fordi vi igen ikke formår at vinde de store turneringer og kun ender på de sekundere placeringer.

Om FIFA Team Midtjylland får flere sejre på CV’et i 2015 bliver spændende at se. Kan man få Noerlen-brødrene i gang igen, er alt muligt, og med Jacob Noerlen som mentor for de talentfulde spillere, kan vi også her finde en overraskelse.

Husk at kigge med i morgen, når vi snakker med en af de mest formstærke spillere i Danmark på nuværende tidspunkt.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here