Efter Lasse ‘Kongen’ Bækkelunds seneste storsejr til Pricerunner Cup, har vi her på redaktionen, ligesom mange andre rundt om i Danmark, overvejet om Bækkelund endelig kunne være en udfordrer til Agges evige dominans på den allerstørste danske FIFA-scene. For at få et mere kvalificeret bud, har vi talt med tRICKED eSports manager, Peter ‘PMvejle’ Møldrup om Lasse ‘Kongen’ Bækkelunds samt resten af holdets Pricerunner Cup-resultater.

“Vi vil gerne høre lidt om turneringen fra managerens synspunkt. Hvad siger du til dine drenges præstation ved turneringen?”
“Alle virkede til at spille godt til turneringen. Jeg er dog lidt træt af at se Marcus ryge ud så tidligt på den måde. Anders kom til eventet efter en længere pause og spillede godt, men det var desværre ikke godt nok til at komme forbi Waheed. Jeg følte dog, at Lasse spillede helt fantastisk! Ikke noget man ville kunne sætte finger på i løbet af tuneringen!”

“Ser du Lasse, så vel som dine andre spillere, være store udfordrere til Agges store dominans til de store turneringer fremover?”
“Efter Lasses dominerende start på 2015 ser jeg ham som manden, der kunne komme op og drille Agge en del fremover til turneringer, 100%! Marcus er stadig ung og mangler lidt for at komme op og drille spillere som Lars, Agge og Waheed, men jeg er sikker på at det nok skal kunne lade sig gøre snart, hvis han bliver ved med at træne! Anders har lige haft en længere pause over vinteren pga. nogle personlige ting, så han skal lige i gang igen, før vi ser hans topniveau.”

Hvordan det kommer til at gå tRICKEDs spillere, bliver spændende at følge med i – der er i hvert fald sat et godt udgangspunkt med de flotte resultater indtil videre. To turneringer, hvor det bliver spændende at se deres resultater, vil være de midtjyske mesterskaber samt Aarhus Open.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.