Velkommen til første udgave af Syv Skarpe Serien, hvor vi stiller syv spørgsmål til en lang række af de danske FIFA spillere. Spørgsmålene sætter fokus på ikke FIFA relaterede ting, der forhåbentlig kan give et godt grin, og ikke mindst et unikt indblik i stjernernes personlighed.

Frederik Fredberg vandt sammen med Daniel Dingo eSuperligaen d. 17 december, og i starten af Februar skal han i ilden til FIFA eClub World cup.

Hvilket spil foretrækker du hvis du ikke må vælge FIFA?

“Hvis jeg ikke spillede FIFA ville jeg helt sikkert spille langt mere NBA. Det spillede jeg rigtig meget i 2015 og 2016. Derefter tog FIFA vist for meget af min tid til at spille NBA.”

Har du nogle særlige talenter udenfor FIFA?

“Jeg er generelt god til de fleste sportsgrene. Det eneste jeg har talent for er dog nok fodbold. Ellers elsker jeg også tennis, badminton og basket. Dog bare på hygge plan.”

Hvis du ikke har tænkt dig at leve af FIFA, hvad skal det så være?

“Jeg er igang med at læse en Finansbachelor. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde indenfor e-sport og specifikt FIFA i mange år. Den dag jeg ikke længere har niveauet til at dyrke det professionelt, kunne det være spændende at stå for en klub ligesom min nuværende chef Jesper. Mon ikke jeg får kombineret min Finansbachelor med noget indenfor FIFA. Ellers kommer jeg til at leve af et job indenfor den finansielle verden.”

Har du en sjov historie som beskriver dig som person?

“Dengang jeg var lille kravlede jeg ud i skuret. Fik så øje på en flaske som lignede vand. Det var så terpentin og endte på hospitalet. Det er sikkert derfor jeg er blevet som jeg er ;)”

Har du nogle ritualer inden du gør noget vigtigt?

“Jeg har ikke rigtig nogle ritualer nej.”

Yndlingsfodboldspiller?

“Mine yndlings spillere er Hazard og Aguero. Engang var jeg kæmpe fan af Aguero og Nasri. Så endte de lige pludselig begge i City. Så jeg har en Aguero trøje i City og Nasri i Arsenal.”

Hvad er dit eget forhold til rigtig fodbold? 

“Elsker fodbold. Jeg var virkelig god til fodbold da jeg var u/15, u/17. Der var jeg faktisk til en landsholdssamling hvor jeg faktisk ramte overliggeren. Det så talentspejderne ikke og det var selvfølgelig derfor jeg ikk gik videre ;). Nu er drømmen at repræsentere e-landsholdet i FIFA.”

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.