I dette dybdegående interview med FIFA-spiller Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg bliver der kigget frem mod FIFA 19-sæsonen, hvor Bilka Tour bliver første opgave for ham og AGF Esport.

FIFA 19 har nu været ude i mere end en uge, og vi nærmer os derfor for alvor den første store opgave for de danske FIFA-spillere, nemlig Bilka Tour der afvikles i 18 Bilka-butikker rundt i landet og afsluttes med en finaleturnering, hvor førstepladsen løber med en fodboldrejse for to med alt betalt samt et gavekort på kr. 5.000 til Bilka.

Læs mere og tilmeld dig her

Sidste år blev det Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg, der kunne ende Bilka-touren med pokalen mellem hænderne, og vi har derfor taget en længere snak med titelholderen omkring årets sæt af turneringer.

Inden vi kommer så langt har vi dog talt med AGF Esport FIFA-mangeren om holdets seneste signing, Niklas ‘N1ller’ Jakobsen, der onsdag blev hentet til klubben.

Billedet indeholder sandsynligvis: 2 personer, smilende personerVi har valgt at tilføje Niklas til holdet, da vi mener, der er stort udviklingspotentiale i Niklas. Han er super passioneret og vil tingene utrolig meget. Han har Esport på sit gymnasie og kan virkelig få trænet meget samt få gode fif gennem gymnasiet. Vi har nogle redskaber, vi kan bruge til at udvikle Niklas, og da muligheden opstod for at kunne få ham, så ville vi gerne tilføje ham til vores i forvejen talentfulde trup,” fortæller den spillende manager og uddyber hernæst med en snak om det at have gode relationer på kryds og tværs i en spillertrup.

Niklas er ret ny på scenen og skal lære de andre at kende, men jeg er ikke i tvivl om, at de nok skal komme godt ud af det med hinanden. Vi går utrolig meget op i dannelse og har fokus på at danne de her gode relationer mellem spillerne for at skabe et godt udviklingsmiljø, så jeg er sikker på, det nok skal blive godt.

Når man skal repræsentere en traditionsrig, dansk Superligaklub, medfølger en række forventninger naturligvis også. Disse er PrimeTurbo dog stærk overbevist om, at deres nye talent kan leve op til.

Jeg forventer, Niklas fortsat tager hans FIFA-udvikling seriøst. Der kommer flere krav til træning både på og uden for den digitale bane, som Niklas skal opfylde for at tage næste step, men jeg forventer, han bliver stærk i FIFA 19, så glæder mig til at følge hans udvikling, og så må vi se, hvad det skaber af resultater,” siger han og påpeger herefter, at FIFA-truppen nu er klar til at skabe resultater.

Lige nu er vi ret tilfredse med vores trup og vil ikke tilføje nogle spillere resten af 2018. Vi er glade for at kunne være fire spillere, da det virker optimalt på nuværende tidspunkt, så lige nu bliver der ikke flere tilføjelser.

Tilbage til den kommende Bilka Tour lægges fokusset nu i stedet på Lars Korreborgs individuelle forventninger, startende med en snak om det at et nyt FIFA nu er landet.

Billedet indeholder sandsynligvis: 2 personer, smilende personer, folk, der sidder og indendørsJeg glæder mig helt sikkert til at spille lidt FIFA i efterårsferien igen i en fantastisk turnering, som sidste år gav bredden stor mulighed for at udfolde sig. FIFA 19, synes jeg, er det bedste spil siden FIFA 14. Der er stadig mange forbedringspunkter, men det er super fedt, det ikke bare handler om at aflevere et-to så hurtigt, man kan, uden at tænke hvor den næste bold skal hen, og samtidig at man ikke bare kan løbe ligeud. Det tvinger én til at tænke ud af boksen og finde på andre måder at angribe på, hvor jeg synes, der er kommet nogle fede skills samt det nye timed finishing, som virkelig er fedt. Desværre har min start ikke været perfekt, og jeg skal virkelig tilpasse mig spillet, men det jo kun godt, der er en læringskurve, og de små fejl, der er, bliver forhåbentlig fikset med en patch,” lyder det fra den rutinerede FIFA-spiller, der år efter år formår at starte godt ud grundet sin evne til at lære og tilpasse sig et nyt spil. Hvad angår Bilka Tour, er det derimod ikke blot det nye spil, Lars Korreborg glæder sig til at teste af mod andre konkurrencedygtige spillere.

Jeg synes, det er fedt at komme ud til bredden og snakke med dem samt spille med dem. Det giver noget hygge og noget specielt for mig. Bilka er super god til at promovere det sammen med Sports-Gaming, og det gør bare, at det er en turnering, man ser frem til med glæde, uanset om man går hele vejen til finalen, eller om man bare deltager i de indledende runder. Vi samles alle uanset niveau om en fælles interesse og kan bruge en dag til at snakke om spillet, og der skal Bilka og sponsorerne til eventet have stor ros for at skabe nogle gode rammer i butikkerne for turneringen,” siger han med en positivet og motivation i stemmen. Spørgsmålet er dog, om hans forventninger bærer præg af denne.

Billedet indeholder sandsynligvis: 2 personer, folk, der sidder og indendørsDet mest standard svar er, at jeg forventer at vinde, som selvfølgelig er målet. Dog har jeg især et stort fokuspunkt på at lære og forstå de nye teknikker i FIFA og at få en idé om, hvor jeg niveaumæssigt ligger til i Danmark. Der er nogle taktiske aspekter, vi alle i AGF skal have styr på, men der har vi heldigvis et super sammenhold, hvor vi bruger hinanden utrolig meget ift. at lære det nye spil. Jeg forventer, at vi alle udvikler os tydeligt og kan tage nogle ting med hjem, som vi kan snakke sammen om, så vi får noget ud af det, uanset resultatet. Jeg håber at forsvare min titel, men hvis bare af os spillere kan præstere at vinde et trofæ til AGF Esport, så vil jeg være super glad, da det her er en holdindsats. Vi tager både succes og nederlag som et hold, da FIFA er meget mere end bare en individuel eSport. Jeg glæder mig til at se, hvad året bringer for spillerne i AGF, og jeg er sikker på at udviklingen nok skal sikres,” lyder de afsluttende ord fra Lars Korreborg for dette interview.

Husk at du fortsat kan nå at tilmelde dig til vores Bilka Tour. Vent dog ikke for længe da billetterne hurtigt kan blive udsolgt i byerne nær dig.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.