I forgårs annoncerede Wicked Gaming på deres Facebook-side, at de havde valgt at tilslutte endnu en ung spiller til deres akademihold. Alen ‘Arrow’ Barakovic er navnet, og vi har sørget for at få et par ord omkring skiftet fra både hovedpersonen selv, men også manden bag signingen, Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg.

Det var en noget så uventet signing, Wicked Gaming i forgårs fiskede op med. Efter holdets utallige gode resultater i det nye år, er der ingen tvivl om, at de ikke kan være andet end fuldt ud tilfredse med førsteholdet. Derfor er signingen af den forholdsvis unge og ukendte spiller, Alen ‘Arrow’ Barakovic, naturligvis ment som en forstærkning til fremtiden, ifølge Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg:

“Vi havde faktisk ikke planer om en ny signing resten af året, men Arrow har leveret nogle gode kamp præstationer til offline turneringer, hvor han bl.a. spillede tæt op med August ‘Agge’ Rosenmeier til Pricerunner Cup. Derudover udviser han enorm lyst til at spille og blive bedre, så vi ser frem til at se, hvad vi kan skabe ud af ham,” lyder det fra den tilfredse FIFA-manager hos Wicked Gaming. En anden, som selvfølgelig også er vældig tilfreds med det nye samarbejde, er hovedpersonen selv, Alen Barakovic, der havde følgende at sige om skiftet:

arrow

Alen ‘Arrow’ Barakovic i gang med at skrive under på aftalen om skiftet.

“Det hele er meget nyt for mig. Jeg har ikke prøvet at være på et hold før, men jeg glæder mig utroligt meget. Jeg har et talent som jeg håber, at jeg kan vise frem. Jeg har stor respekt for Wicked gaming og jeg glæder mig til at træne med nogen af de bedste FIFA-spillere i Danmark. Jeg håber på at jeg kan lære en hel masse gode tricks og møde mange unge mennesker.” fortæller han og uddyber:

“Jeg vil træne så meget og så godt jeg kan, og håber, at jeg vil få nogle gode placeringer til de kommende turneringer. Jeg tror, at jeg skal have nogle gode placeringer for, at det kan lykkes at komme op på førsteholdet. Wicked Gaming kan tilbyde mig en del træning, at jeg er en del af deres fællesskab, og at jeg får nye venner. De tilbyder mig muligheden for at jeg professionelt kan udvikle mig og blive en bedre FIFA-spiller,” afslutter den nye Wicked-spiller forventningsfuldt af med at sige. Lars Korreborg har også store forventninger og tiltro til sin nye akademi-spiller:

“Han er helt ny på FIFA scenen, og har brug for ro og frihed, så han ligesom Victor ‘Viggo’ Hougaard kan udvikle sig i et godt miljø, og måske kan han lave en “Rævehjorth” og pludselig komme frem. Jeg håber på at han bryder igennem i FIFA 17, og hvis talentet er så stort som fortalt, så er det bestemt muligt, men lad os se på det. Nu er Wicked Gaming i hvert fald færdig med at henter nye spillere til for i år. Jeg er super tilfreds med akademiet, som nu kan få ro, så de kan udvikle sig i resten af FIFA 16 og videre i FIFA 17, så man skal ikke forvente mere fra Wicked resten af året.”

Og hvorfor var det så lige, at Wicked Gaming valgte at lave denne pludselige signing – det har Lars Korreborg også svaret på, og han fortæller faktisk, at det ikke var en beslutning som han havde tænkt sig at tage:

“Mine holdkammerater har i længere tid talt om Alen, og jeg har forsøgt at holde øje med hans resultater, men eftersom der ikke skete noget, så plagede mine holdkammerater mig ekstra meget, og derfor besluttede vi på holdet så til Odense Open at tilknytte det unge talent. Så jeg glæder mig til om mine holdkammeraters syn på hans evner er korrekt, men det er jeg ikke i tvivl om når fem personer fortæller mig det.”

Om Arrow kan udvikle sig på Wicked Gamings akademi bliver enormt interessant at følge. Har Wicked Gaming været for hurtigt ude efter denne spiller?

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.