Han er turneringens mest scorende. Han er den hidtil eneste, som endnu ikke har tabt en kamp. Og nu har han også indtaget førstepladsen. Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg gjorde onsdag aften rent bord i Waoo FIFA Liga.

Onsdag aften var Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg i hopla, da han på overbevisende manér vandt tre ud af tre kampe i Waoo FIFA Liga. Wicked Gaming-spilleren stod selv for at streame alle sine kampe, og seerne kunne i den grad føle sig underholdt hele vejen igennem.

Med først en 5-0-sejr, efterfølgende en 5-1-sejr og sidst men ikke mindst en underholdene 2-1-sejr, der blev afgjort efter et mål i det 89. minut, havde seerne også god grund til at føle sig yderst underholdt.

Det var naturligvis en tilfreds Lars Korreborg, vi snakkede med kort efter kampene.

“Kan jeg være mere tilfreds? Det mener jeg bestemt ikke. Jeg havde ikke regnet med sejr i 3 ud af 3 kampe, og da slet ikke med 5-0, 5-1 og 2-1. Jeg har slet ikke kunne score i dette gamemode, men det gjorde jeg i dag, og jeg er utrolig tilfreds med det aspekt. Dog er der stadig langt vej igen, men jeg er tilfreds med at være i toppen af tabellen,” sagde han og fortsatte.

Lars Korreborg til ESWC 2016.

“Jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke vidste, jeg var den eneste, som ikke havde tabt. Jeg er overrasket over det faktisk. Det her gamemode synes jeg ikke passer mig, men det er jo trods alt ens for alle, og jeg har været en smule overrasket over, at det er alle, som har problemer med 85-ratede-hold, og dér tror jeg, at jeg har haft en god mentalitet og haft nogle fine mindgames med mig selv.”

Waoo FIFA Liga har indtil videre budt på utrolig mange tætte kampe, og ingen af spillerne har tilmed formået at passere let igennem sine seks første kampe. Lars Korreborg havde et godt bud på årsagen til netop dette.

“Forskellen fra bund og top er næsten ikke eksisterende i dette gamemode, hvor det vigtigste aspekt hedder skarphed. Timer du tacklinger, afslutninger, spillerskifte osv. rigtigt, så vinder du også, og det var det, jeg havde i dag. Det her gamemode er meget tilfældigt, har jeg opdaget. For i dag fik jeg alt med mig i 50/50-duellerne, og jeg var vel heldig i mange situationer. Jeg har hørt det samme om de andre kampe, hvilket gør, at niveau-forskellen er lille, som er noget, jeg ser positivt på, da alle så har en chance, samtidig med at alle skal frygte nedrykning og kæmpe, så det jo klart et positivt aspekt ift., at vi spiller eSport.”

Inden onsdagens tre opgør lå PrimeTurbo placeret langt nede i tabellen med kun én sejr og to uafgjorte. Nu er han altså med helt fremme og skal i den kommende periode forsøge at holde det gode momentum.

Lars Korreborg til ESWC 2016.

“Jeg forventer at gå ubesejret igennem hele Waoo FIFA Liga, men jeg ved også godt, det er tæt på umuligt, og jeg kan allerede tabe næste kamp. Jeg er som sagt tilfreds med min start, men der er lang, lang vej igen. Jeg håber i den grad, at jeg kan holde mig ubesejret så længe som overhovedet muligt, så jeg kan få skrabet nok point sammen til at sikre overlevelse og derefter tage en top 4, selvom det bliver vanvittig svært.”

Om Lars Korreborg kan fortsætte sin ubesejrede stime, finder vi ud af i den kommende uge, når uge 4 i Waoo FIFA Liga på mandag skydes i gang.

Læs også: Carly om førstepladsen: Selvfølgelig tror jeg på det

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.