Tiden er kommet til, at vi skal afsløre de 3, der er topseedet til morgendagens turnering om at komme til Paris, og være med i kampen om at kalde sig ESWC champion 2014.
Den første vi gerne vil præsentere i øverste lag er en velkendt herre i FIFA-miljøet. Han hedder Adel ”Adellovich” Daher, og er på trods af sin unge alder på 20 år en af de mest rutinerede spillere på den danske FIFA scene. Han har været land og rige rundt, og har deltaget i et hav af offline turneringer. En af hovedårsagerne til at Adel er placeret i dette lag er, at han har international erfaring fra øverste hylde. Adel deltog ved FIWC i Los Angeles i 2011, og leverede et fornemt resultat ved at komme i top12. Adel deltog også ved Virgin Gaming Challenge series i 2013, der foregik i Las Vegas.
Derudover har han adskillige andre pæne resultater på CV’et, og har vundet et utal af mindre turneringer, og kommer altid langt til de store turneringer såsom DM. Vi konkluderer derfor, at Adel har sine meritter i orden, og er yderst berettiget til at befinde sig i dette seedningslag.
Det næste levende billede i rækken hedder Anders ”Mr-Suit” Bollerup. Anders har ligesom Adel også været i det store udland og spille, og var sammen med August ”Agge’ Rosenmeier en af de danske deltagere ved FIWC i Madrid. Anders blev godt nok sendt hjem med et stort nederlag i bagagen, men det, at han bare var med er en stor præstation i sig selv. FIWC er selvfølgelig ikke den eneste grund til, at Anders bliver placeret der, hvor han gør, men han har også mange andre flotte resultater som eksempelvis en 2. plads til Copenhagen Games. På baggrund af Anders yderst flotte resultater spår vi ham, derfor rigtig gode chancer for at komme til Paris, og derfor har vi puttet ham i 1. seedningslag.
Den sidste kombattant i 1. seedningslag er også en meget velkendt herre. Han hedder Lars Korreborg, og de fleste kender ham nok under navnet PrimeTurbo. Fart og turbo er også to ord, der beskriver Lars spillestil rigtig godt, og den har båret ham langt. Han blev for to år siden nummer et til Copenhagen Games, hvor han slog den nuværende verdensmester August ’ Agge’ Rosenmeier. Lars er også af flere af de andre deltagere blevet udnævnt som favorit til denne turnering, fordi han har set utrolig skarp ud efter, at det nye FIFA15 er udkommet. Vi må ej heller glemme at nævne, at han i 2vs2 regi lige er blevet danskmester med hans nye holdkammerat fra Chiefs of Copenhagen Daniel ’Barnewitz’ Barnewitz. En turnering, hvor de absolut bedste spillere deltog. Det må derfor siges at Lars ’PrimeTurbo’ Korreborg bliver en som man sandsynligvis godt kan forvente at være med helt til slut i turneringen, hvis han ikke går hen og vinder som vi tror der er stor sandsynlighed for.
Vi har som i de andre optaktsartikler også interviewet de 3 topseedede gutter, og det kan i læse under ovenstående tekst:
Adel “Adellovich” Daher:
FIFA15 er lige udkommet, og onlinekvalifikationen foregik i FIFA15. Hvad er dine tanker omkring det i forhold til dine forventninger til turneringen? Ændrer det ved dine forventninger?
Har ikke rigtig gjort mig nogle tanker med hensyn forventninger da det jo trodsalt er et nyt spil, og alt kan ske. Men jeg ved også selv hvad jeg i stand til at levere og lykkes alt så ender jeg nok med flybilletten til paris.
Mine forventninger har ikke ændret sig da jeg altid går ind til en turnering med et formål om at vinde.
Hvem ser du som din største konkurrent, og hvorfor?
Min største konkurrent bliver nok iver da jeg møder ham i min gruppe. Får jeg point mod ham hvilket jeg forventer så ser det godt ud.
Du har haft nogle dage, og har stadig lidt tid endnu til at forberede dig op til turneringen, hvordan vil du gribe din forberedelse an?
Forberedelserne vil være det samme til alle andre turneringer få spillet et par timer op til, og så helst ikke for meget da der gerne skal være noget kreativitet gemt til Aarhus.
Har det nye FIFA15 haft nogen indflydelse på dine chancer i forhold til at komme hele vejen til Paris, synes du?
Synes ikke det nye fifa 15 har gjort chancerne mindre, fifa er trodsalt fifa, men muligvis kan man være god online uden nerver men hvis man ikke kan kontrollere det til de store turneringer som jeg har vist så mange gange jeg kan, så kan man heller ikke forvente at komme til paris. Så jeg tager tingene stille og roligt selvom det et nyt spil og alt kan ske er det mentale på selve dagen stadig det vigtigste.
Anders ‘MrSuit’ Bollerup:
Hvad er dine forventninger til turneringen?
Håber på at have niveau til at gå hele vejen.
Hvordan skal din forberedelse være op til turneringen?
Har spillet mange online kampe nu og vil gerne have lidt større modstand inden turneringen på lørdag. Håber ellers bare på at kunne være frisk og veludhvilet til lørdag, så skal det nok blive spændende.
Hvem ser du som den største favorit?
Ser Lasse Bækkelund som den største favorit. De der “københavns chefer” har jeg ikk den store fidus til
Hvad betyder udgivelsen af FIFA 15 for dine chancer og din spillestil?
Du nåede lige at komme med på falderebet, og hev den sidste plads i land ved den sidste online kvalifikation. Er det noget, der kommer til at betyde noget for din deltagelse positivt som negativt?
Det ved jeg ikke helt, tror ikke det ændrer på noget om jeg kvallede mig i første eller sidste kval, selvom jeg var nervøs til sidst.
Det blev offentliggjort forleden, at du en af medlemmerne af et nyt storhold nemlig det meget omtalte Chiefs of Copenhagen. Spiller det en rolle i forhold til dine forventninger til turneringen, og den måde du forbereder dig på i forhold til, hvordan du plejer at forberede dig?
Forberedelsen er meget træning med Agge, Iver og Barnewitz og det kommer vi til som nyeste teammates, hvilket gør os toptunet fremover til turneringer.
Mange store navne deltager ved kvalifikationen. Er der et specielt navn du ser som din allerstørste konkurrent?
ESWC kvallen er fyldt med store navne og den som rammer dagen vinder, så jeg kan ikke udpege nogen special spiller, men har Iver og Barne som favoritter.
Hvilken form for indflydelse får det nye FIFA15 på dine chancer i forhold til turneringen forudser du?
Jeg er kommet godt fra start i det nye Fifa 15. Ser det som et frisk pust til mit spil, så regner med at tage sejren.
Det var den sidste i rækken af optaktsartikler herfra os af, så er det kun at sige held og lykke til alle i morgen. Vi håber i alle får en fantastisk oplevelse, og den bedste mand vinder!
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!