Årets Aalborg Open var en udsolgt affære med 128 veloplagte deltagere, der alle gerne ville have førstepræmien på 10.000 kr. med hjem. Derfor så man også en seriøs attitude omkring selve turneringen, ligesom mange af Danmarks topspillere mødte op – dog ikke Danmarks absolutte 1’er, August ‘Agge’ Rosenmeier. Han var dog næsten den eneste undtagelse, da topspillere som Lasse ‘Kongen’ Bækkelund, Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg og Daniel ‘Barnewitz’ Barnewitz alle var mødt op til dagens turnering, alle med en vis forventning om at tage en bid af kagen med hjem. Også vinderen af den forrige CULT Cola FIFA Tour, Jesper ‘Pilm’ Prang mødte op, dog med mere pres på skuldrene end sædvanligt grundet hans nylige sejr.

Aalborg 1De to indledende gruppespil forløb relativt uoverraskende, da man så mange af de store favoritter gå igennem uden store problemer. Dog var der en enkelt overraskelse, da en spiller, der var seedet 7-9 her på Sports-Gaming, nemlig coach og spiller for Tricked eSport, Kent ‘TalentKent’ Brylle, måtte forlade det første gruppespil med 0 point efter 3 kampe. Dette gjorde han dog med et smil på læben. Generelt gav den fantastiske lokation for turneringen en rigtig god stemning blandt deltagerne, der alle var venner udenfor den virtuelle slagmark.

Aalborg 2Efter den indledende runde var der et andet gruppespil, hvor folk skulle kvalificere sig til slutspillet, der ville fungere som knock-out. Her var der heller ingen favoritter, der røg ud, på nær den tilbagevendte Rasmus ‘Noerlen2’ Nørmark samt den lokale favorit Jacob ‘Kragefucz’ Kragelund. Ellers var resten af favoritterne klar til slutspillet. Her måtte man allerede i første runde sige farvel til andenseedede Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg, Mohamad Al-Bacha samt Wahed ‘The Kid’ Obayd. Tilbage var dog stadig en spiller som Barnewitz, der kom hele vejen til semifinalen, hvor han så skulle vise sit værd mod den førsteseedede Bækkelund. Den anden semifinale stod mellem to lokale, hvoraf det ene navn var talentet Marcus ‘KokKane’ Kok og den anden værende den hidtil ukendte lokale spiller Christian ‘Aaby’ Aaby.

I den første semifinale viste Kongen sig fra sin mest velspillende side, og endte altså også med at besejre netop Barnewitz i kampen om finalepladsen. Dog skulle den anden kamp vise sig at blive mere spændende end som så, da underdoggen Aaby fightede for sin plads i finalen. Men Kok, der endnu manglede en stor turneringssejr, virkede opsat på at vinde en stor titel, og endte med at vinde semifinalen 1-0.

Kongen sejrI bronzefinalen stod kampen altså mellem Christian ‘Aaby’ Aaby og Daniel ‘Barnewitz’ Barnewitz. Dette blev også en intens fight, der dog endte med en sejr til Aaby. Dette var hans første optræden på den store scene, men hvilken debut det blev. I finalen var det en helt anden kamp. Her viste topspilleren Lasse ‘Kongen’ Bækkelund, hvorfor han var med til VM for halvanden uge siden samt hvorfor han var favorit til at vinde netop denne turnering. Han vinder en overbevisende sejr på hele 4-1 over den unge Kok, der dog tog et fantastisk resultat med sig. Et interview med Lasse om hans sejr kan ses i videoen fra eventet nederst i artiklen.

Sejren betød altså, at der skete nogle relativt store skift på Sports-Gamings rangliste. Bækkelund kunne beholde sin position som nummer 3 på ranglisten, dog med 500 point mere, da han mistede sine point fra sin sejr i Aalborg Open 2013. Barnewitz kom op på 4. pladsen med sin 4. plads, mens den unge Marcus ‘KokKane’ Kok rykkede hele 84 pladser opad på ranglisten til nr. 14.

Stort tillykke til alle vinderne, og en stor tak til Friis for de lækre rammer! Desuden skal der lyde en stor tak til Bogø Sandwich som kom og serverede lækre sandwich, og også tak til alle præmiesponsorerne.

Slutteligt skal der lyde en tak til CULT Cola som endnu engang var med til at lave nogle gode rammer for FIFA scenen i Danmark.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.