Vi har i dag snakket med Clan eSpumas manager, Nick Apel, som havde alle gode grunde til at rose spillerne efter weekendens flotte præstation ved CULT Cola Odense Open.

Clan eSpuma har for alvor fundet et utrolig stærkt hold til de mange danske turneringer, som kører året rundt. Dette viste holdet igen i weekenden, hvor man så flere stærke præstationer fra holdets spillere, men specielt deres yngste spiller, Carl-Emil ‘Carly‘ Lindeblad leverede en flot præstation, som fik ham hele vejen til finalen. Her tabte han dog 5-0 til Lasse ‘Kongen‘ Bækkelund. Dette betød dog ikke det store for Nick Apel, der var fuld af lovprisende ord om det store talent:

“Siden Aalborg, hvor jeg så ham spille, havde jeg i mine tanker, at det kunne være rigtig fedt, hvis jeg kunne få ham under eSpuma og være med til at udvikle ham til en bedre spiller med tiden. Derfor er jeg rigtig stolt af ham, og tilfreds med hans 2. plads i Odense”, lød det fra Nick Apel.

Lodtrækningen var dog langt fra god for eSpuma, som i 2. gruppespil havde to spillere i to af de samme puljer. carlyDen ene kunne betegnes som dødens pulje med spillerne Claes ‘Keglekongen‘ Hansen, Mads ‘Nyrnz‘ Nyrnberg, som var blevet sat sammen med Wahed ‘The Kid‘ Obayd fra EC Visualize og Misz, der vandt sin gruppe i 1. gruppespil foran Lasse ‘Kongen‘ Bækkelund. Her måtte Nyrnz forlade turneringen, mens Keglekongen kom videre på 2. pladsen og derefter leverede en god indsats, der rakte til en plads i top 8. Christian Corell og Carly blev også sat i samme gruppe, hvor man også fandt Kenneth ‘Bankeren‘ Bank, som endte med at vinde gruppen foran Carly, mens Corell endte som nr. 4 i gruppen. Selvom Nick Apel ikke var tilfreds med lodtrækningen, havde han dog flere positive vendinger om specielt Keglekongens præstation, men også om hele holdet generelt:

Jeg er selvfølgelig lidt bitter over det, men det er vi ved at være vant til, når vi er afsted. Jeg var dog imponeret over Claes, da han gik videre fra gruppen. Jeg kan se, at han er begyndt at blive bedre i sit spil, så jeg tro på, at det handler om tid, før han kommer længere til en turnering. Jeg er meget tilfreds med hele holdet, da jeg synes at kunne mærke på spillerne, at de var klar til turneringen. Vi har haft en træningsplan, som de skulle følge ugerne op til, og de præsterede godt“, udtalte Nick Apel inden snakken faldt på holdets sidste mand, Marcus ‘Kokkane‘ Kok, som også kom videre til slutspillet på en 2.plads, hvorefter han slog Lars ‘Primeturbo‘ Korreborg ud af turneringen, inden Bankeren igen stod i vejen for Clan eSpuma:

“Marcus gør et godt stykke arbejde til denne turnering. Han viser, at han er begyndt at se farlig ud igen, men han ender med at tabe i en straffesparkskonkurrence, og her er det et spørgsmål om at være mest heldig for at gå videre”. 

En tilfreds manager kan altså se tilbage på weekenden med stor tilfredshed, efter hele holdet viste gode takter, og samtidig ligner det, at Clan eSpuma endelig har fundet den optimale trup sammensætning, med en god blanding af rutine og talent. Holdets næste udfordring bliver sandsynligvis DM i FIFA, som dog ikke er annonceret endnu. Ellers er der et lille stykke tid til næste FIFA Tour, som bliver CULT Cola København Open, der ventes at blive afholdt i november måned.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.