Nostalgi-alarm: FIFA Street i FIFA 18?

0
1183

En ellers ulovlig optagelse under dette års Gamescom i Tyskland har i den grad sat gang i FIFA-folket på de sociale medier, som nu er blevet informeret om, at FIFA Street vil være en del af FIFA 18, der bekendt rammer gaderne i næste måned.


I disse dage bliver det store, tyske gaming-event, ‘Gamescom’, afviklet på fuld drøn. Fra onsdag morgen og indtil til og med lørdag aften vil tonsvis af udenlandske gamere være en del af begivenheden, og de har blandt andet haft fornøjelsen af at kunne være de første til at testprøve demo-versionen af det kommende FIFA 18, der rammer butikkerne i næste måned.

Til trods for at det er strengt forbudt at optage og efterfølgende publicere videooptagelser af spillet, har en af de besøgende personer alligevel valgt at udgive følgende video-tweet:

Som det fremgår i tweetet, røber denne bruger altså, at FIFA Street vil være en del af FIFA 18. Om dette meget omtalte rygte holder stik, må vi dog vente med at få det fulde svar på, indtil EA selv annoncerer det. De meget slørede billeder gør det i hvert fald en smule mistænkeligt.

En del af ‘The Journey’? 

Midt i alt denne tvivl har dreamteamfc.com så skrevet på deres side, at de har talt med en af EAs gameplay-producere. Da de forhørte ham, om dette var korrekte nyheder, sagde han blot “Det var nok bare The Journey.

Det startede i stedet bare en ny mediestorm med endnu flere, der troede på, at FIFA Street nu officielt ville blive en del af gamemodet ‘The Journey’.

Vi skal helt tilbage til marts 2012 for at finde den seneste udgivelse af det, for mange, nostalgiske fodboldspil FIFA-Street, der dog lader til at kunne gøre sit comeback i næste måned, såfremt disse rygter er sande.

Skulle det være, så vil EA også allerede kunne regne med én promoverende spiller!

Hvad tror du? Bliver FIFA Street en del af FIFA 18? Og bliver det så blot en del af The Journey 2?

Det er heller ikke første gang, vi ser et sjovt og anderledes tiltag være med i FIFA – tilbage i 1997 havde EA eksempelvis indendørsfodbold med i deres spil, hvilket blev taget imod med stor begejstring:

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here