Vi har modtaget følgende pressemeddelelse:

Lyngby Boldklub har indgået et partnerskab med Ambush Esport, og lancerer nu et talentfuldt FIFA-hold, der skal være ambassadører for De Kongeblå og skabe nye grene af klubbens brand.

Samarbejdet har været undervejs gennem længere tid, og fra nytår har Lyngby Boldklub og
Ambush så indgået en aftale for hele 2018. Målsætningen er at udbrede kendskabet til Lyngby Boldklub ud til nye målgrupper samt lade klubbens FIFA-spillere repræsentere De Kongeblå til events i hele regionen.

Samtidig etableres i 2018 et Esport-akademi, hvor lokale, talentfulde spillere får chancen for at bevise sig og få adgang til trænings- og talentudviklingsforløb med de dygtige folk hos AmbushEsport.

”Vi er glade for, at vi nu endelig kan gå i luften med et FIFA-hold, der skal være med til at udbrede kendskabet til Lyngby Boldklub til helt nye målgrupper, men også skabe et ekstra link til især de unge, der lever og ånder for fodbolden. Sammen med Ambush gør vi det på Lyngby-måden, hvor den lokale tilstedeværelse, nærvær og talentudvikling bliver det centrale. Vi er rigtigt spændte på at komme i gang” fortæller kommunikationschef Kristian Maimann.

”Vi forener nu det kendte Lyngby-brand med viden og know-how fra Ambush Esport, og det har vi rigtigt store forventninger til. Både spillere, trænere og teamet bag glæder sig til at komme ud og vise Lyngby Boldklub frem både virtuelt og til events landet over, og så ser vi frem til at udvikle holdets talentfulde spillere op imod top 10 i Danmark. Vi har store forventninger til samarbejdetog til vores kommende fælles akademi, og vi glæder os til at komme i gang med arbejdet” fortæller Zouheir Chreih, grundlægger af Ambush Esport.

Projektet bakkes fra starten op af flere af klubbens partnere. Både JUST SOLD og Faxe Kondi er med på vognen, ligesom klubbens FIFA-spillere naturligvis skal spille i Adidas-tøj leveret af Unisport.

Første opgave for Lyngbys nye FIFA-hold er et GGW-stævne den 13. Januar.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.