Sports-Gaming.dk er inde i en rivende udvikling, og vi oplever en vækst både online i vores nyhedsdækning samt omkring vores offline tilbud med turneringer og events rundt omkring i landet.

Vi vil favne FIFA-verdenen bredt med vores artikler, reportager og interviews, og for at vi kan nå alle de ting, har vi brug for ekstra hænder.

GÅR DU MED EN SKRIBENT GEMT I MAVEN?

Arbejdsopgaver:

Du vil blive medansvarlig for FIFA-nyhederne her på siden, og det betyder, at du selv skal kunne finde interessante ting at skrive om – både de korte nyheder med generelle nyheder osv., men også de mere dybdegående artikler, som kan lægge op til debat blandt læserne. Der vil være mulighed for sparring med den øvrige redaktion, men som udgangspunkt skal du selv vide, hvor nyhederne kan findes, og være skarp og hurtig.

Forventninger:

  • At du kan skrive flydende og godt grammatisk
  • Selvkørende og selvkritisk
  • Levere 3-4 nyheder om ugen – heraf minimum 1 som er lidt mere dybdegående
  • Være villig til at komme med inputs til redaktionen på siden, og tage øvrige opgaver
  • Minimum 15 år, og gerne ældre

Belønning:

Arbejdet som skribent på Sports-Gaming.dk har (ligesom på mange andre online nyhedsider) været rent frivilligt indtil nu, men vi har netop indført et nyt aflønningsystem, som giver lidt økonomi til skribenterne. Det er ikke kæmpe beløb, men man vil blive aflønnet pr. artikel man skriver – forskellige satser alt efter om det er små, hurtige artikler eller større, dybdegående artikler og guides.

Udover betaling pr. artikel, så vil der også være en masse værdifuld erfaring at hente ved at være skribent, og samtidig giver det muligheden for at komme ud og dække udenlandske turneringer engang imellem – fx. verdensmesterskabet FIWC osv.

Selvom økonomi og sjove oplevelser er dejlige, så skal den primære motivation stadig være at være en del af en side, som oplever stor vækst – at kunne få lov til at være med hvor tingene sker!

Har denne lille annonce fanget din interesse, så send en mail med lidt info om dig selv, dine evner, din baggrund og så tager vi en dialog omkring tingene. Du må også gerne sende eksempler med på dit arbejde, sådan vi med det samme kan se, om ønskerne matcher. Send din ansøgning til kristoffer@sports-gaming.dk

Læs yderligere muligheder for jobs på Sports-Gaming.dk

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.