Splinternye FIFA 18-jublescener tutorial: ‘The Mannequin Challenge’ og mange flere

0
1551

I FIFA 18 kan du lave den populære ‘Mannequin Challenge’, råbe “SIIII” til kameraet med Ronaldo og ikke mindst hypnotisere dine medspillere. Her er alle de nye jublescener med en lynhurtig tutorial.

Er du vild med sangen ‘Mask Off’ af Future, så vil du højst sandsynligt også elske den nye jublescene ved navn ‘Fløjte’. Finder du ‘The Mannequin Challenge’ yderst interessant, så får du nu chancen for selv at udføre den. Og grinede du sidst men ikke mindst højlydt, da Cristiano Ronaldo råbte “SIIII” efter at have vundet Ballon d’Or for et par år siden, kan du endda nu også genskabe denne episode ved at løbe hen mod kameraet – men husk, det er kun mr. CR7, der kan udføre lige netop denne.

Jublescener i FIFA 18 er mere livlige end nogensinde før, og takket være fodboldspillernes kreative jublescener i kampene, kan vi nu også få lov til at dem, når vi spiller en omgang FIFA.

Udover de allerede nævnte nye jublescener, er en af vores favoritter blandt andet også ‘Masken’, som er en hyldest til Paulo Dybala fra Juventus, der på maskeret vis dækker sit ansigt med sin hånd.

YouTuberen La5ty er ligesom så mange andre, heriblandt FifaRalle der tidligere i dag vendte tilbage til YouTube med en fed skillmontage, med til ‘Capture Event’, som forløber sig i disse dage. Han har nu lavet en simpel og nem tutorial for os, der sidder og venter på FIFA 18-demoen. I denne tutorial fremviser han samtlige nye jublescene, samt hvordan man udfører dem, og så er vi ellers klar til at prøve dem af i demoen, der udkommer i løbet af i dag.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here