Niklas Jakobsen taler ud om sin FUT-account-situation

0
1168

FIFA-spiller Niklas Jakobsen har på ubestemt tid mistet adgang til sin FUT-account, og det truer lige nu hans muligheder for at spille med i anden sæson af eSuperligaen.

Mens de resterende andre spillere fra første sæson af eSuperligaen spændt venter på at få sparket den nye sæson i gang, er situationen ikke helt den samme for en af sidste sæsons helt store overraskelser og lyspunkter.

Billedet indeholder sandsynligvis: 3 personer, folk, der stÃ¥r og friluftslivNiklas Jakobsen, der leverede fremragende præstationer gennem første sæson og heriblandt hjalp til med at sikre en førsteplads i grundspillet til AGF, kan nu i stedet ende med at sidde på tilskuerrækkerne i sæson 2.

Det, der er sket, er, at jeg listede en Quincy Promes på FUT-markedet, som folk kunne byde på. Herefter var der en tilfældig, der købte ham til max pris, og siden hen har jeg ikke kunne komme ind på min FUT-account,” fortæller den skuffede hovedperson kort om den horrible situation, som han kom i den 13. januar, da han lå godt til i en onlinekvalifikation. Situationen har desværre fortsat ikke vist sig at have taget en positiv drejning.

Jeg står lige nu med et uvist FIFA 19, da jeg ikke har fået meget svar fra EA, og det desværre er meget svært at komme i kontakt med de rigtige personer,” lyder det fra en tydelig frustreret Niklas Jakobsen.

I mellem tiden har danskeren forsøgt at holde hovedet oppe ved at finde motivation gennem streaming på Twitch.

Billedet indeholder sandsynligvis: 2 personer, smilende personer, folk, der sidderJeg har fokuseret på at starte streaming op, da jeg ikke havde meget motivation til at starte forfra, men når der lige pludselig sidder omkring 100 mennesker og ser på én, får man mere lyst til det – så det har virkelig motiveret mig meget,” siger han.

Skulle Niklas Jakobsen vise sig at få sin account tilbage i løbet af det kommende stykke tid, vil hans chance for endnu en gang at gøre en god figur ud af sig i eSuperligaen være til stede. Han har nemlig skrevet under på en aftale med AC Horsens og udtaler følgende om sit valg af skifte:

Det blev Horsens, fordi de kunne give mig et rigtig flot tilbud, i forhold til hvor svær en situation jeg står i, som ikke en gang er sikkert jeg kan spille. Men jeg håber da, at det ordner sig,” slutter han håbefuldt af med at sige.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here