På tirsdag klokken 18:45 sparkes anden sæson af eSuperligaen i gang. Vi giver dig her syv forskellige grunde til, hvorfor du skal glæde dig særligt meget til den splinternye udgave af Danmarks egen FIFA-liga.

Drama, verdensklasse FIFA og sjove, memorable øjeblikke prægede første sæson af eSuperligaen. Nu vender ligaen tilbage med et endnu stærkere felt af spillere, et markant opdateret spil og de samme 16 klubber, som vil gøre alt for at bringe trofæet hjem i sæson 2. Her er vores liste med ting, du skal glæde dig til i den nye sæson.

1: Banebrydende patch introduceret

Billedet indeholder sandsynligvis: en eller flere personer, folk, der sidder og skærm

Det ifølge os mest interessante og mindst forudsigelige, hvad angår den nye sæson, bliver den seneste opdatering i spillet, der, hvis man spørger mange, langt om længe har formået at gøre henholdsvis langskudsfinesse og deraf timede afslutninger mindre effektive.

Vi har ikke tal på, hvor mange procent af målene i sæson 1, der blev scoret via. et timed finesse udenfra feltet, men vi er ikke desto mindre overbeviste om, at antallet vil falde i sæson 2.

Dette kommer med stor sandsynlighed også til at resultere i flere variationer af mål, mens vi også spændte kan se frem til at få svar på, hvem der har taget den nye patch bedst til sig.

2: Gensyn med landets mange FIFA-stjerner og velkomsten af nye spillere

Ligaen er selvfølgelig ikke det samme uden alle de store profiler og navne. Derfor er det da også til stor begejstring, at det ligner et gensyn med samtlige af sidste sæsons spillere. Det er dog ikke det eneste, vi er enorm begejstret over. Vi skal nemlig også byde velkommen til en række nye tilføjelser til ligaen, hvoraf et par af dem bestemt ikke bør betegnes som nye spillere.

Billedet indeholder sandsynligvis: 3 personer, smilende personer

Alen ‘Arrow’ Barakovic har været en fast del af den danske FIFA-scene i mange år, og trods sin unge alder, der blandt andet har betydet, at han først nu er gammel nok til at deltage i eSuperligaen, indtager han pt. syvendepladsen på den danske rangliste.

Udover en ny tilgængelig mand i Vejle-truppen i form af Arrow har blandt andre Lucas ‘Lucz’ Krøll og Frederik Rom nu også mulighed for at stille op for AGF. Kender man coach Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg og hans flittige brug af rotationer ret, så bør der ikke herskes tvivl om, at vi sagtens kan få begge at se i aktion i løbet af den kommende sæson.

Desuden kan vi også se frem til en række helt nye ansigter på den helt store scene ved eksempelvis Mike Sanchez Nielsen, som har skrevet under med Silkeborg IF, Jeppe Kobberholm, der har sikret en aftale med FC Midtjylland og den unge Daniel Kjær Kølbæk, som er blevet en del af Hobro IK.

Kort sagt bliver det spændende at se, om en eller flere af de nye tilføjelser til ligaen kommer til at blive set på topscorerlisten eller ekspert Simon Julls power ranking.

Billedet indeholder sandsynligvis: 2 personer, smilende personer, folk, der sidder3: Flere opståede klubskifte

Selv om de fortsat er med i ligaen, har et par spillere valgt eller været nødsaget til at skifte deres klub fra sæson 1 ud med en ny. Asger Aagaard har skiftet Aab ud med Randers. Lasse Bækkelund fortsætter i blå og hvide striber, men er taget til Esbjerg, der i stedet har sendt Daniel Chrøis til mestrene Brøndby IF. Niklas Jakobsen er blevet en del af AC Horsens. Tamer Taser er for AGFs vedkommende blevet hentet ind som erstatning. Jacob Kragelund går fra Vejle til Aab, imens en af sidste sæsons absolut bedste spillere Fatih Üstun nu er i FC Helsingør.

Ud fra disse handler tegner det sig til at blive mindst lige så tæt om top 8-placeringer, specielt taget i betragtning af Helsingørs nye forstærkning, der med garanti nok skal føre dem væk fra sidste sæsons skrækplacering. Men mon enkelte spillere eller klubber kommer til at fortryde et af disse skifte, når sæsonen er omme?

Billedet indeholder sandsynligvis: 4 personer4: Ny regel om seednings til finaleeventet

I sæson 2 bliver der endnu mere at spille om i selve grundspillet. Et holds placering bliver nemlig langt mere afgørende ift. finaleeventet.

Det bliver således i år, at det bliver de tre øverst placerede klubber i tabellen, når grundspillet er færdigspillet, som afgør, hvem der møder hvem i kvartfinalen til finaleeventet.

Vinderen af grundspillet får lov til at vælge sin modstander først og skal her vælge en modstander fra nummer 5-8 i tabellen. Hernæst vælger andenpladsen og efterfølgende tredjepladsen deres ønskede modstander, mens fjerdepladsen møder den klub, der er tilbage.

Billedet indeholder sandsynligvis: 2 personer, folk, der sidder5: Større præmiesum til vinderen

I forlængelse af ovenstående kommer klubbens placering i tabellen også til at have indflydelse på holdets præmiesum. For at finde frem til holdets placering i top 8 kigger man altså i sæson 2 på holdets placering i grundspillet for at afgøre dette. Det vil sige, at slutter holdet nummer 1 i grundspillet, men taber i enten kvartfinalen eller semifinalen, vil holdet i det tilfælde stå med en femteplads eller tredjeplads og tilsvarende præmiestørrelse. Samtlige top 8-præmiesumme er forskellige.

Noget andet nyt ved den kommende sæsons præmiepulje er, at der, trods præmiepuljen fortsat lyder på 365.000 kroner, vil være 30.000 kroner mere at hente for vinderen, eftersom førstepræmien nu lyder på hele 180.000 kroner.

Billedresultat for prime icon moments henry

6: Tonsvis af nye FUT-kort tilføjet til spillet

EA Sports har i perioden fra afslutningen af første sæson og helt frem til nu et par dage før åbningen af den nye sæson uafbrudt annonceret den ene efter den anden promo med nye specielkort, vi ikke har set før.

‘FUT Future Stars’, ‘Headliners’, ‘Team of the Year’, vinter ‘Ones to Watch’- og upgrades og naturligvis ikke at glemme de splinternye ‘Prime Icon Moments’ er bare i blandt de hundrede vis af nye kort, der er blevet lanceret siden eSuperliga sæson 1 sluttede den 17. december.

Det bliver et frisk pust og ligeledes yderst interessant at se, hvilke typer kort spillerne har valgt at investere deres penge i frem mod sæson 2.

Billedet indeholder sandsynligvis: 1 person7: Mulighed for revanche

Sidste punkt på vores liste hylder de mange store og vilde opgør, vi fik i løbet af første sæson. I sæson 2 vil der være mulighed at revanchere indbyrdes mellem både spillere og klubber, der ikke fik muligheden for at gøre således i sæson 1.

Trods det blev et mesterskab til Brøndby, lykkedes det dem ikke at slå FCK i derby-opgøret midt på sæsonen, da Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen viste sit verdensklasse niveau frem mod Daniel ‘Dingo’ Kristensen og sikrede sejren til løverne. Nu har Dingo og co. muligheden for at revanchere dette resultat.

Billedet indeholder sandsynligvis: 1 personDet samme gælder eksempelvis også for det altid underholdende opgør mellem Fatih Üstun og Frederik Fredberg, der først mødtes i grundspillet, da Üstun kunne levere et brag af et comeback, før Fredberg til finaleeventet i semifinalen skaffede Brøndby sejren dybt, dybt inde i overtiden. Vi håber selvfølgelig på at se de to topspillere i en tredje og afgørende kamp om håneretten mellem dem.

Og sidst men ikke mindst ønsker Mohamad ‘Bacha’ Al-Bacha og Hassan ‘HassanPlayer’ Al-Saraf vel nok at revanchere deres nederlag til AGF på sidste sæsons åbningsrunde.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *