Frem mod sæson 2 af eSuperligaen har Christian ‘Qack’ Lillebæk sagt sit deltidsjob op for at fokusere hundrede procent på YouTube og FIFA. Vi har hørt Esbjerg-spilleren om forventningerne og målsætningen for den kommende sæson.

I torsdags annoncerede Esbjerg deres nye tilføjelse af Lasse Bækkelund, der dermed danner makkerpar med Christian ‘Qack’ Lillebæk, som han inden sæson 1 havde foreslået den vestjyske klub at hente, idet Bækkelund så et stærkt potentiale i ham.

Denne gode historie kan nu vise sig at blive endnu bedre med ny sæsonstart om under en uge, når Esbjerg står overfor Randers FC i sæsonens åbningskamp. Qack ser i hvert fald utrolig meget frem til sæson 2 og heraf samarbejdet med Bækkelund.

Jeg går ret optimistisk ind til næste sæson. Bækkelund og jeg er virkelig gode venner udenfor FIFA-verdenen, og jeg har lært utrolig meget af Bækkelund, og han er også manden, som har givet mig denne kæmpe mulighed, så jeg vil gøre alt for at betale tilbage i denne sæson,” lyder det fra en motiveret Qack, der samtidig har valgt at sige sit deltidsjob op for at gå all-in på FIFA og YouTube-kanalen.

Jamen årsagen kommer sig af, at den nye sæson af eSuperligaen kommer nu. Sidst blev jeg virkelig stresset og havde det fysisk dårligt til sidst. Dertil så er det noget, jeg har arbejdet på i snart sejs år, og nu hvor jeg blev færdig i sommers med min STX, tænkte jeg, at det er et perfekt tidspunkt at prøve det hele af, hvis det skal ske en dag. Så nu prøver vi,” fortæller han om beslutningen, der blandt andet betyder, at vi kan forvente at se flere videoer og tilmed vlogs om og fra eSuperligaen.

Men udover en potentiel mere aktiv og voksende YouTube- og Twitch-kanal tror Qack så også på, at beslutningen kan give de sidste marginaler i eSuperligaen for at sikre en playoff-plads?

Ja, bestemt. Jeg er også overbevist om, at Chrøis og jeg ville kunne nå en playoff denne gang, nu hvor vi begge er gået fuldtid. Jeg kommer til at lægge meget mere fokus og koncentration sammen med Bækkelund. Dermed bliver jeg heller ikke anfører og træner på samtidig, men blot spiller hvor jeg bare skal koncentrere mig om min egen kamp,” udtaler vejlenseren, der slutter interviewet af med at svare på, hvad han gerne vil have opnået om nogle måneder.

For mig er det vigtigste, at jeg har fået underholdt en masse mennesker, som jeg forhåbentlig i sammenfletning med det har kunne tjene lidt mere på, så jeg kan fortsætte med at køre fuldtid. I forhold til FIFA-delen vil jeg gerne have slået rigtig igennem som pro-spiller. Ikke nødvendigvis internationalt, men blot nationalt til at starte med, så kan vi altid bygge videre, hvis det sker.

Vi takker Qack for snakken og ønsker ham og Esbjerg alt held og lykke med den kommende sæson. Husk at du kan følge ham på både YouTube og Twitch.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.