Interview med Mathias ‘Iver’ Iversen

0
580

Som en af de sidste fra den danske fifa-top har vi selvfølgelig valgt at snakke med Mathias ’Iver’ Iversen. I de foregående interviews har flere spillere udtalt sig om Iver, som værende en af de stærkeste spillere der altid har et højt niveau. Han nu på kontrakt i Copenhagen Wolves som han valgte over en kontraktforlængelse med tRICKED.

Hvordan har Fifa året 2013 været for dig?

Synes faktisk ikke jeg har haft et vanvids godt år på fifascenen. Har vundet en enkelt turnering og fået en 2.plads, men ikke rigtig slået igennem der hvor det bliver rigtig sjovt. Derudover har jeg udviklet mig meget på nogle andre sider. Jeg fik tilbudt to kontrakter, hvorefter jeg valgte Copenhagen Wolves kontra tRICKED, hvilket jeg ikke fortryder.

Hvad synes du har været dit bedste resultat i år?

Mit bedste resultat må vel være sejren til Jylland Open eller 2.pladsen ved NPF.

Hvad har været din største oplevelse med Fifa i år?

Min største oplevelse må nok blive det at jeg skrev under med Copenhagen Wolves. Det har udviklet mine muligheder og mine kompetencer på alt det som ikke vedrører mine Fifa-evner. Jeg har nu meget større mulighed for at opnå mit mål omkring at blive en international spiller.

Der er flere af de andre topspillere som synes du har et højt niveau og er svær at spille imod. Har du selv nogen ærkerivaler som du elsker eller hader at spille imod?

Hader at møde min fætter. Det er mest fordi, det som om jeg har et handicap når jeg spiller mod ham. Han lærte mig at spille dengang i Fifa08. Selvom jeg nok har overhalet ham i de seneste to fifatitler så det næsten altid en udfordring mod ham. Derudover er der selvfølgelig min gode ven Agge. Altså det mest fordi din egen ball possession er under 45% hver eneste gang du møder ham. Hans pres er verdens bedste og man skal satme spille hurtigt og intelligent for at slippe godt igennem. Det skal lige siges at jeg ikke hader at møde Agge, ham ser jeg mere frem til at møde hver gang fordi han er blandt verdens bedste

Du ligger pt. nr.2 på den danske Fifa-rangliste, hvilke målsætninger har du for 2014?

Vil gerne lave et større hul ned til nr. 3 så jeg er mere isoleret på 2.pladsen. At nå op over Agge er nok umuligt på et enkelt år. Derudover vil jeg gerne prøve at komme til en udenlandsk turnering, så det må nok være de to målsætninger for 2014

Hvem af topspillerne tror du der skuffer og hvem tror du kunne overraske?

Tør ikke rigtig spå hvem der skuffer og hvem der overrasker, vi har ofte set at Fifa-scenen kan være utilregnelig. Forventer dog ikke, eller er rimelig sikker på at vi ikke kommer til at se “random” personer løbe med nogle titler i år. Tror der er et felt på godt 10 mand som kommer til at lægge tungt på titlerne.

Mange tak for din tid. Har du nogle sidste ord?

Ja, jeg håber på at fifascenen får et ekstra skub her i Danmark, så vi kan blande os hos de bedste lande i 2014.

Det nye år vil vise om Iver får sit ønske opfyldt om at blive en international spiller, eller om han må tage til takke med turneringerne herhjemme. Der er i hvert fald ingen som kan betvivle hans evner i spillet, og mon ikke vi får ham at se på toppen af sejrsskamlen en gang eller to.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here