Bliver det til Copenhagen Games, at FIFA Team Copenhagen for alvor skal til at leve op til det store potentiale, som findes på holdet? Med flere store spillere samlet er forventningerne tårnhøje i Øksnehallen 18. april, hvor turneringen finder sted, og disse forventninger kan man også finde hos holdets manager David ‘Prozac‘ Rasmussen, som håber på en titel til FIFA Team Copenhagen:
“Hej David. Hvad er dine forventninger til dine spillere til Copenhagen Games?”
“Hej Brylle. Mine forventninger til mine spillere er på sin vis at vinde turneringen da jeg ved, at vi har kvaliteten til det, men på den anden side, så foregår turneringen på Xbox, og da der normalt spilles på PS4, er det jo ikke helt det samme. Spillerne har dog troen på, at de kan vinde turneringen hos Copenhagen Games. Mit ønske er en turnerings sejr, da vi snart skal vise, at vi er med i toppen, som vores kvalitet siger vi er, men jeg vil også være tilfreds med en semifinaleplads.”
“Har I gjort noget ekstra for at gøre hinanden klar til turneringen?”
“Vi har ikke gjort noget ekstra op til Copenhagen Games, da den foregår på Xbox, så det bliver svært at øve, når vi alle sidder inde med en Playstation. Derfor bliver der kun spillet almindeligt, som vi plejer.”
“Hvad er planerne for holdets udvikling i forhold til resten af året?”
“For at udvikle holdet optimalt, mangler vi lige de sidste spillere til at få en PS4. Dem, der har fået spiller med hinanden, men når de sidste kommer med, kan jeg bedre vurdere styrken på holdet, da der er et hop til Next-Gen, som de lige skal vænne sig til. Jeg håber på en snarlig turneringssejr og tror, at den kan komme på netop Next-Gen.”
“Vil vi ser jer langt fremme til turneringer som Aalborg Open og DM?”
“Vi vil vise flaget til både Aalborg Open og DM. Jeg satser på, at vi alle kommer til DM, men om vi bliver fuldtalligt til Aalborg Open, ved jeg desværre ikke på nuværende tidspunkt. Jeg tror dog meget på, at mine spillere kan komme langt i begge turneringer.”
Især to spillere må have forventninger om at komme meget langt til Copenhagen Games. Parampreet ‘Paro‘ Singh og Lars ‘PrimeTurbo‘ Korreborg vil begge gå benhårdt efter at vinde turneringen, mens spillere som Vuk ‘Messikrkic‘ Rajovic og holdets nye spiller, Christian ‘Chanaka‘ Bruun, heller ikke må undervurderes. Messikrkic har blandt sine resultater hentet en 3. plads til CPH Games sidste år, hvor PrimeTurbo nåede hele vejen til finalen, men måtte se sig slået af August ‘Agge‘ Rosenmeier. Om dette bliver FIFA Team Copenhagens startskud på et godt 2014 bliver spændende at se, når det går løs i Øksnehallen på fredag.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!