22. december: Jesper ´Pilm´ Prang

0
998

Så blev det d. 22. december, og i dag kigger vi nærmere på spilleren Jesper ´Pilm´ Prang, der helt bestemt har haft et forrygende år, hvor han virkelig har bevist det talent han besidder. Med en sejr i DBU Tour i fælledparken, deltagelse til ESWC kvalifikationen, en topplacering på FIFA Team Copenhagens rangliste, og sidst men ikke mindst et skifte til netop FIFA Team Copenhagen, har han heller ikke haft meget at kunne klage over.

pilm

Vi skulle selvfølgelig have en snak med Pilm om hans eget syn på 2014:

“Hej Jesper. Hvordan har FIFA året 2014 været for dig?”

“FIFA året 2014 har været rigtig godt for mig generelt, jeg synes jeg har etableret mig på scenen, er kommet med FTC og har vist mig frem til mange af de store turneringer både off- og online.”

“Hvilken præstation har du været mest stolt over i 2014?”

“Præstationen jeg er mest stolt af, er nok at komme med på, i mine øjne, en af de tre bedste FIFA hold i Danmark. Det var noget af det jeg satte mig som mål da jeg fik skaffet mig en PS4.”

“Har du nogle ærkerivaler som du elsker/hader at spille imod?”

“Der er mange at vælge mellem her synes jeg, mine to teammates, Paw og Kenneth fordi vi kender hinanden så godt at kampene tit er meget lukket og tætte. Marcus Jørgensen fordi hans vanvittige pace og drible fodbold bare ligger sindssyg dårligt til mig, og min record derfor er mildest talt dårlig mod ham. Til sidst Prime som bare er så ubehageligt god, han udfordrer en på alle parametre, både en frustrerende men lærerig omgang hver gang jeg møder ham.”

“Du har jo som sagt deltaget til ESWC kvalifikationen og deltaget i en lang række andre turneringer rundt om i landet her i 2014. Hvad er planerne for FIFA året 2015? og hvilke turneringer skal du deltage i?”

“Planerne for år 2015 er at være så aktiv så muligt, og få hevet nogle titler hjem, store som små. CPH games og Aalborg open bliver musts al deltage i, ellers ser jeg hvad der dukker op rundt omkring, forhåbentlig nogle turneringer på Sjælland også ;)”

“Hvad er dine målsætninger? Skal du ud og vinde mere end i 2014?”

“Mine målsætninger i 2015 må være at vide mig fast i toppen, og vise det ikke kun var indlæg der gjorde mig gid. Ville rigtig gerne i top 3 til en af de helt store turneringer i løbet af året, online kunne det være sjovt at tage en sejr på gfinity, og så skal jeg da også forsvare min sejr på FTCs rangliste.”

“Hvis du skulle komme med dit eget bud. Hvem vinder så DM 2015?”

“Gider ikke sige Agge da det virker så åbenlyst, siger Lars istedet. Tror det her endelig kan blive året han kan tage den hjem, især efter hvad han viste til ESWC i Aarhus og Paris.”

“Hvilken placering håber du og tror du har på ranglisten når 2015 er omme?”

“Har jeg faktisk ikke taget stilling til, men top 15 til at starte med, selvom det er lidt svært at skrabe point sammen til de små turneringer da de tit ligger i Jylland eller på Fyn desværre.”

“Hvilken dansker kommer til at overraske mest i 2015? Og hvilken dansker kommer til at skuffe mest i 2015?”

“Årets overraskelser kan meget vel blive nogle af de unge online gutter som Nicklas Stensgaard, Marcus Kok og Andreas Kirstein, hvis altså de kan overføre det til offline. De har dog tiden på deres side. Har ikke set så meget til Adel i år desværre, så chancen for han skuffer synes jeg er til stede, omend han nok skal få nogle resultater igen i år som han plejer. Kok kan også komme til at skuffe slemt både med det store pres der følger med at spille for et mere professionelt team, samt det faktum han spiller 5-mands som jeg personligt synes er meget unuanceret at spille. 

“Har du nogle afsluttende ord?”

“Til slut tak til FTC for at gøre mig en del af holdet samt Sports gaming for at gøre så meget for dansk FIFA”

 

Det har sandeligt været et udviklende år på FIFA scenen for Jesper Vincent Prang. Det bliver spændende at se om han kan få et bedre 2015. Husk at følge med imorgen, hvor vi bringer jer et interview med den sidste spiller i årets julekalender, og man må sige det er en af de største på dansk FIFA jord.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here