Seedning #4 – Mathias Iversen
Med 4 dage tilbage til Copenhagen Games er vi nu nået til Mathias ‘Iver‘ Iversen. Iblandt Mathias’ flotte offline resultater kan sejren til Aalborg Open og 4. Pladsen til den danske ESWC kvalifikation 2013 nævnes, men faktisk nåede Iver helt til finalen i den seneste store Xbox turnering til NPF, hvor det var Anders ‘MrSuit‘ Bollerup der stod i vejen for en samlet sejr.
Iver indtager lige nu en flot 2. plads på Sports-Gamings rangliste, og vi har fanget ham til en snak om hans egne forventninger til Copenhagen Games.
“Hej Iver. Hvordan synes du, at dit FIFA år er gået indtil videre?”
“Hej Lasse. Det har været rigtig stillestående og har ikke rigtig fået spillet så meget, grundet nyt job og hård periode med skole. Udover det er PS4 jo også kommet, hvilket har gjort antallet af modstandere mindre.”
“Hvad er dine forventninger til Copenhagen Games, og hvem tror du vinder?”
“Jeg forventer, at jeg kan blande mig i topstriden. Spille kontrolleret og ikke ryge ud på fejl. Derudover tror jeg det bliver en Agge i finalen, vil dog ikke direkte spå at han vinder, tror måske godt vi kan få en anden vinder denne gang.”
“Hvordan har du tænkt dig at forberede dig på turneringen, da den er på Xbox?”
“Jeg har ikke rigtig nogle muligheder for at forberede mig på det. Jeg har prøvet Xbox et par gange efterhånden, så jeg tager det som det kommer.”
“Hvad er dine forventninger til resten af årets turneringer som Aalborg Open og DM?”
“Jeg forventer igen at blande mig i toppen i alle turneringer, og jeg vil gerne hive en sejr hjem eller to.”
Husk, at du i morgen kan følge det næste interview fra en topspiller til Copenhagen Games.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!