Seedning #5 – Daniel Barnewitz

Da der nu er 5 dage tilbage til Copenhagen Games er vi nu nået til vores seed nummer 5, nemlig Daniel ‘Barnewitz’ Barnewitz. Blandt Daniels imponerende offline resultater, skiller 3. Pladsen til DM 2013 sig ud, og det har sendt ham op på en samlet 7. plads på Sports-Gamings rangliste. Vi har taget en snak med ham om Copenhagen Games og hans forventninger.

“Hej Daniel. Hvordan synes du, at FIFA året er gået for dig indtil videre?”

“Hej Lasse. Det er gået meget blandet. Jeg har skuffet et par gange offline, men gjort det ekstremt godt online. Alt i alt vil jeg sige ikke-godkendt på nuværende tidspunkt.”

“Hvad er dine forventninger til Copenhagen Games, og hvem tror du vinder?”

“Jeg har personligt aldrig brudt mig om Xbox på grund af controlleren, så jeg ved ikke hvad mine personlige forventninger er. Jeg er tvunget til at ændre min spillestil på Xbox, så jeg ved ikke hvor langt det når mig, men mit mål er minimum en semifinaleplads. Jeg tør ikke spå om en vinder, da der er virkelig mange gode spillere med, inklusive udenlandske. ”

“Hvordan har du tænkt dig at forberede dig på turneringen, nu da den er på Xbox?”

“Online træning et par uger op til og så fuld knald på offline træningen et par dage før med OliSuit og PMVejle.”

“Hvad er dine forventninger til resten af årets turneringer som Aalborg Open og DM?”

“Jeg tager en turnering ad gangen, så mit fokus er pt. på Copenhagen Games. Dog er mit mål til DM som minimum at forsvare min 3. plads.”

Husk, at du i morgen kan følge det næste interview fra en topspiller til Copenhagen Games.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.