47 dygtige spillere har søgt om at blive en del af Elgiganten FUT Live #1, som bliver den første danske FUT-turnering nogensinde. 32 af disse er blevet udvalgt og vil gennem de kommende dage blive annonceret. I går fik I de første 4 navne, og i dag giver vi jer de næste fire deltagere.

FUT Live #1 løber af stablen 17. juni fra klokken 12.00, hvor 32 udvalgte spillere skal dyste om en præmiepulje på 25.000 kroner og æren som Danmarks FUT-konge. Det afholdes på Slagelse Stadion, hvor man kan komme og følge med, men det vil også være muligt at følge hele eventet hjemmefra. For mere info om turneringen, kan du læse her.

De 32 udvalgte har fået en plads baseret på forskellige kriterier, hvoraf ranglisteplacering, offline resultater og præstationer i Weekend League er vægtet højt. Derudover er bedste 16 af de 32 udvalgte har fået et seed og får dermed en fordel, når det endelige kampprogram bliver lavet. Vi annoncerer fire spillere ad gangen i en forholdsvis tilfældig rækkefølge, men i hver artikel vil der være to, der har fået seed og to, der ikke har fået seed. Dette vil fremgå ved den enkelte spiller. Der vil dog ikke være det præcise seed endnu, men blot et svar på, om de er blandt de 16, som har fået seed 1-16.  Spillerne har intet fået at vide på forhånd, så de venter i lige så stor spænding på disse annonceringer.

I går så vi på de første fire spillere der blev afsløret som finalister – læs artiklen her.


Spiller #5: Mohamad ‘Bacha’ Al-Bacha

Placering på ranglisten: 2
Hold: Tricked eSport
Bedste WL-record: 39-1
Bedste månedlige placering: Top 80

Seedet: Ja

Som nuværende FIWC verdensmester er Mohamad Al-Bacha selvfølgelig selvskrevet til en plads blandt de 32 udvalgte, og selvom FIFA 17 ikke har været så succesfyldt som FIFA 16 for ham, så har han alligevel vist at han kan spille med helt i toppen i FUT med en 39-1 tidligere på året.  På en god dag kan Mohamad spille op imod og slå alle spillere i turneringen – det kræver dog fuld fokus og målrettet træning op til turneringen.

Spiller #6: Lasse ‘Kongen’ Bækkelund

Placering på ranglisten: 3
Hold: OB eSport – men noget nyt på vej måske?

Bedste WL-record: 40-0
Bedste månedlige placering: 2
Seedet: Ja

Lasses FIFA-karriere har været lidt svingende igennem de sidste år – fra FIWC deltagelse i München til nærmest at have lagt controlleren på hylden kort tid efter. I FIFA 17 har Lasse dog vist den gamle gode form frem igen, og senere på året venter FIWC regional qualifier som han netop har sikret sig plads i igennem FUT og Weekend League.  Lasse har mentaliteten til at kunne gå hele vejen – om det lykkes må vi vente med at se.

Spiller #7: Fatih ‘Üstun’ Üstun

Placering på ranglisten: 30
Hold: Wicked Gaming
Bedste WL-record: 36-4
Bedste månedlige placering: Elite 1
Seedet: Nej

For 3 måneder siden var der ikke mange der kendte til Fatih Üstun når snakken faldt på toppen inden for dansk FIFA, men med hele 1550 opsamlede ranglistepoint siden Danske Bank Cup i februar, så har han absolut spillet sig ind i toppen. Det bedste resultat til dato kom da Fatih tog sejren i den første Super Sunday i Vejle i april. Fatih er en seværdig type, der ofte er med i meget målrige kampe, så der er nok at glæde sig til med ham i turneringen.

Spiller #8: Wali ‘Kaz’ Kazmi

Foto: Brøndby IF

Placering på ranglisten: 16
Hold: Brøndby eSport
Bedste WL-record: 36-4
Bedste månedlige placering: Elite 1
Seedet: Nej

Der har været lidt stille omkring Wali i 2017 hvor turneringsresultaterne ikke har været prangende, men Brøndby eSports-spilleren har dog tidligere ved flere lejligheder vist sit fine niveau. Med et par fine resultater i Weekend League kan Wali være en underdog som kan drille de helt store spillere på dagen, men det vil kræve en overraskelse hvis det skal være Wali der løfter trofæet og vinder de 20.000 kr. i Slagelse.


Så er der annonceret 8 spillere som er klar til den store finaleturnering – hvem bliver annonceret som de næste? Læs med i morgen!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.