47 dygtige spillere har søgt om at blive en del af Elgiganten FUT Live #1, som bliver den første danske FUT-turnering nogensinde. 32 af disse er blevet udvalgt og vil gennem de kommende dage blive annonceret.
FUT Live #1 løber af stablen 17. juni fra klokken 12.00, hvor 32 udvalgte spillere skal dyste om en præmiepulje på 25.000 kroner og æren som Danmarks FUT-konge. Det afholdes på Slagelse Stadion, hvor man kan komme og følge med, men det vil også være muligt at følge hele eventet hjemmefra. For mere info om turneringen, kan du læse her.
De 32 udvalgte har fået en plads baseret på forskellige kriterier, hvoraf ranglisteplacering, offline resultater og præstationer i Weekend League er vægtet højt. Derudover er bedste 16 af de 32 udvalgte har fået et seed og får dermed en fordel, når det endelige kampprogram bliver lavet. Vi annoncerer fire spillere ad gangen i en forholdsvis tilfældig rækkefølge, men i hver artikel vil der være to, der har fået seed og to, der ikke har fået seed. Dette vil fremgå ved den enkelte spiller. Der vil dog ikke være det præcise seed endnu, men blot et svar på, om de er blandt de 16, som har fået seed 1-16. Spillerne har intet fået at vide på forhånd, så de venter i lige så stor spænding på disse annonceringer.
Spillerannoncering 1 blev annonceret i tirsdags og kan læses her
Spillerannoncering 2 blev annonceret i går og kan læses her
Spiller #9: Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen
Placering på ranglisten: 8
Hold: Brøndby Esport
Bedste WL-record: 40-0
Bedste månedlige placering: 1
Seedet: Ja
Efter nogle år uden de store resultater, har Marcuzo for alvor fået hul på bylden i FIFA 17, når snakken går på FUT. Med en stærk præstation til Dreamhack og en 4. plads til Nordic Champion, har Marcuzo vist, at han kan være med helt i toppen. Samtidig har en 1. plads på FUT Champions leaderboardet også bevist, at han kan levere på et stabil højt niveau gennem flere kampe. Han kvalificerede sig til Regional Qualifier i Madrid, hvor det desværre blev til et exit i gruppespillet. Marcuzo er derfor en spiller, man skal holde øje med, når FUT Live sættes i gang. Det, der taler imod, er at han ikke har leveret et topresultat på egen hånd i Danmark siden sit DM-sølv i 2014. Denne gang er det dog FUT og derfor skal man ikke undervurdere ham.
Spiller #10: Mikkel ‘Rævehjorth’ Bach
Placering på ranglisten: 5
Hold: Wicked Gaming
Bedste WL-record: 40-0
Bedste månedlige placering: Nummer 30
Seedet: Ja
Når snakken går på danske topspillere, er det efterhånden svært at komme udenom Mikkel Hjorth Bach, som med sine blot 15 år allerede har vundet mere end de fleste garvede spillere på scenen. Rævehjorth vandt tilbage i sidste måned Copenhagen Games, som må siges at være sin største triumf til dato, men topplaceringer i diverse Opens og turneringssejre i utallige 2v2-turneringer tæller også for. Samtidig har han leveret store præstationer i Waoo FIFA Liga, hvor han i skrivende stund indtager 2. pladsen og har det ene ben inde i den endelige Final Four. Så sent som i weekenden joinede han 40-0 klubben og ligner altså også en spiller, som er tæt på topformen.
Spiller #11: Daniel ‘Shoppen’ Melgaard
Placering på ranglisten: 52
Hold: AaB Esport
Bedste WL-record: 38-2
Bedste månedlige placering: 110
Seedet: Nej
Shoppen (til venstre i billedet) har leveret en lidt anonym tilværelse i diverse turneringer i FIFA 17 med tidlige extits, men han har dog i perioder vist storspil både online og i Waoo Ligaen, hvor det blandt andet er blevet til en 4-0 sejr over Lars ‘Primeturbo’ Korreborg og en sejr over August ‘Agge’ Rosenmeier, som blot har tabt 3 kampe i ligaen. Derfor ved man også, at Shoppen kan overraske, hvis han rammer dagen. Opspillet ser rigtig godt ud, men det kniber med at få omsat sine chancer til mål, og det kan komme til at koste for AaB Esports største stjerne.
Spiller #12: Marius Omdal
Placering på ranglisten: 26
Hold: Free agent
Bedste WL-record: 36-4
Bedste månedlige placering: Elite 1
Seedet: Nej
Marius Omdal (til venstre på billedet) dukkede op ud af det blå, da han sammen med August Holmen legede favoritdræber til Elgiganten Cup Ultimative, hvor de gik hele vejen for næsten af de allerstørste skandinaviske spillere og hentede en turneringssejr i første forsøg. Siden har Marius været en fast bestanddel af danske turneringer, hvilket har resulteret i en 26. plads på ranglisten. Det er altså en spiller, der før har overrasket og sagtens kan gøre det igen, hvis han rammer dagen. Udfordringen bliver dog, at han skifter Xbox ud med PS4 i denne turnering, og det er ikke her, han har brugt al sin tid.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!