Tilmeldingen til Dansk FIFA Ligas hovedturnering sæson 32 er nu åben, og det vil blive med flere ændringer i turneringsstrukturen. Ændringerne er blandt andet nødvendige, fordi der på nuværende tidspunkt er mange brugere, som skifter til Playstation 4 og dermed også melder sig ud af hovedturneringen. Hovedturneringen vil nemlig stadig fortsætte med at køre på Playstation 3 i den kommende sæson, da kun 54 brugere har meddelt, at de er klar med en PS4. Det sker også på baggrund af en brugerundersøgelse tilbage i slutningen af år 2013.

Superligaen bliver skåret ned fra 10 til 8 hold og kun 2 rykker ned, mens der kun vil være en enkel pulje i 1. division næste sæson. Den kommer til at bestå af 8 hold med 4 nedrykningspladser og 2, der rykker op. 2. division bliver to puljer med 12 hold, og de mødes hver en gang, hvor der er 2 oprykningspladser på spil, mens 4 spillere må ned og vende i 3. division, som bliver ændret til 4 puljer med 12 hold og har 2 oprykningspladser samt 4 nedrykkere. Der bliver ikke ændret på de resterende rækker.

Morten Rostved (ejer af DFL) håber på en positiv effekt af de nye ændringer, som han håber vil tilgodese flest mulige på DFL. En af problematikkerne har været vejen til Superligaen, som både skulle være attraktiv fordi det er en lang kamp, men samtidig skulle det ske på en overskuelig tidsperiode:

Siden DFL startede tilbage i 2009, har vi hele tiden forsøgt at finde den rette balance imellem at det skulle være muligt at komme op i Superligaen (såfremt man har niveau nok til det) indenfor en overskuelig tidsperiode, men samtidig skal den tidsperiode var tilstrækkelig stor, til at der er noget prestige omkring det at have spillet sig derop. Det er desværre ikke noget der fylder så meget på FIFA-scenen. Ofte handler det om det hurtige, korte turneringer. Men det at kunne holde niveau over længere tid er et element vi altid har tilstræbt at få til at fylde i vores hovedturnering“, udtalte Rostved, som også havde en kommentar til ændringen af antal hold i de forskellige rækker:

I forhold til niveau, så bliver antallet af spillere i de øverste to niveauer skåret ned. Det alene gør, at konkurrencen for at komme derop, og ikke mindst at holde på en plads, bliver langt svære, og dermed er grundlaget i hvert fald lagt for at niveauet kan blive hævet.

Et af de største spørgsmål i forhold til turneringer på nuværende tidspunkt er om de skal foregå på Playstation 4 eller Playstation 3. Det har helt naturligt givet nogle problemer, som er næsten umulige at løse. Det er også en problematik, som Moren Rostved har stor fokus på at løse:

Det er en faktor, som vi ikke kan gøre så meget ved. Flere og flere skifter fra PS3 til PS4, og en stor del af dem stopper helt med at spille på PS3 og kan dermed ikke deltage i hovedturneringen før den skifter til PS4. Vi ser specielt en tendens til at specielt mere “elitære” spillere skifter tidligere til PS4, end de øvrige. Det i sig selv vil naturligvis have en effekt på niveauet, indtil vi som sagt skifter til PS4. Vi har endnu ikke besluttet os for hvornår vi skifter til Ps4 og hvordan det kommer til at foregå. Vi ved at vi skifter til PS4, når vi vurdere at efterspørgslen er større end på PS3, men hvornår det sker afhænger helt af brugerne selv. Vi debatterer internt hvorvidt hovedturneringen skal nulstilles (for første gang i DFLs historie) når vi skifter til PS4, eller om vi skal køre videre med de nuværende stillinger og tabeller”, udtaler Rostved og opfordrer til, at man bruger et minut på at besvare et lille spørgeskema, så man får brugernes meninger med.

Du kan tilmelde dig til hovedturneringen sæson 32 her.
Har du også interesse i at deltage i Champions League (som både bliver du PS3 og PS4) kan du finde information om turneringen her. Der er endnu ikke åbnet for tilmelding, men det forventes, at det sker i den nærmeste fremtid.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.