Verdensmesteren i FIFA gemmer sig bag næstsidste låge i dette års julekalender. August ‘Agge‘ Rosenmeier kunne i sommer løfte det store trofæ ved FIWC, hvor han samtidig tog 100.000 kroner med sig hjem til Danmark, fik en billet til det kommende Ballon d’Or og ikke mindst  høstede anerkendelse af den brasilianske fodboldlegende, Ronaldo de Lima. En sådan præstation er det største, der nogensinde er sket i dansk FIFA, og dette har også påvirket communitiet herhjemme, hvor de betød, at det uofficielle verdensmesterskab, ESWC, i år havde helt to danskere med til mesterskabet i Paris.

6. september var det heller ingen overraskelse, at Agge vandt Danmarksmesterskabet uden for alvor at blive presset, mens en 3. plads til Gfinity3 i London, top 8 til ESWC samt sejre ved Aalborg Open og TheExperience også er værd at nævne blandt de stærke titler. Agge spiller i dag for Chiefs of Copenhagen, men har tidligere i år også optrådt for Tricked eSport.

Vi har snakket med Agge om hans fantastiske år:

 

“Hej Agge. Du blev i sommer kåret til verdens bedste FIFA spiller og vinder stort set alt, du rører ved. Hvordan føler du, at året 2014 har været for dig?”

“Jeg vil kigge tilbage på år 2014 med stolthed. Jordklodens allerbedste FIFA spiller er fuldstændig surrealistisk og havde du spurgt mig i 2011 havde jeg drømt om bare at få lov til at deltage til et VM.”

“Hvad er dit største resultat i 2014?

Det er klart at det er at vinde Verdensmesterskabet i FIFA – det er det største man kan opnå inden for FIFA. Jeg er dog også svært tilfreds med at jeg vandt DM for 3 år i træk.”

“Hvad er din største oplevelse med FIFA i år?”

“Det var klart at være til FIWC i Rio og samtidig med at det rigtige verdensmesterskab foregik. Vi fik set en fantastisk kamp i form af Tyskland mod Frankrig på Maracana og jeg var så heldig at komme på storskærmen plus være nede på græsset og samtidig holde pressekonferrence så man følteDag 4 nye-4 sig som en rigtig stjerne i et par minutter! Men at stå med FIWC trofæet overrakt af selveste El Fenomeno velvidende at du også har 110 klik der ligger og venter på dig er det største.”

“Har du nogle ærkerivaler som du elsker/hader at spille mod?”

“Må nok nævne Ivan BorasLegend Lapanje som min rival. Vi formår stort set at krydse klinger til alle events vi begge er deltagere i, og jeg elsker at spille imod ham da det får det allerbedste niveau frem i os begge.”

“Hvad er planerne for Fifa året 2015? Kommer vi stadig til at se dig deltage i alt det store herhjemme og skal vi regne med endnu flere i udlandet efter oprettelsen af Chiefs of Copenhagen?”

“Planerne er at tage alting som det kommer. Jeg skal nyde min titel til Ballon Dor d 10-13 Januar hvor jeg virkelig får høstet goderne ved titlen i form af mødet med Zlatan, Messi, Ronaldo, Neuer og resten af gutterne. I forhold til turneringer vil jeg hjertens gerne blive den første FIWC champion der forsvarer titlen året efter. Så alt fokus er klart på den titel – Dog har jeg haft begrænset antal træningstimer i FIFA 15 grundet 2.g, mit eget brand, en fodbold(den rigtige) der er ved at blive mere seriøs, samt en kæreste der også kræver sin tid. Dog holder det ikke min passion hen, og jeg ved at jeg nok skal være klædt godt på til de store turneringer i forhold til træning. I de danske turneringer regner jeg også med at deltage primært i det der er værd at deltage i – Dog vil jeg ikke prioritere FIFA højere end min fodbold som det ser ud lige nu, så hvis jeg har en kamp samme dag, er det ærgerligt. Chiefs projektet går fint, og der er dukket en ny meget interessant mulighed op for os som helt sikkert kan medvirke til de 3 andre gutter kan ryge til udlandet og spille, for de har helt sikkert niveauet til det hvilket Lars blandt andet demonstrerede i Paris.”

“Hvad er dine målsætninger i de respektive turneringer?”

“De samme som altid – jeg spiller for at vinde og for at holde mine konkurrenter fra fadet og det kunne da være meget fedt at fortsætte den stime som jo næsten har kørt siden 2012, dog med enkelte udfald. Men al fokus er klart på VM i FIFA som det ser ud pt.”

“Du har de sidste tre år afvist al modstand til danmarksmesterskabet. Vinder du DM for 4. gang? Hvem tror du kan presse dig mest i kampen om titlen?”

“Det er et spørgsmål der er svært at svare på med over et halvt år til DM. Jeg er slet ikke i tvivl om at jeg bør vinde igen hvis jeg er klar oveni i hovedet, så min værste modstander er mig selv. Dog er niveauet vokset og i takt med jeg ikke har fået spillet så meget som jeg gerne vil ligger der 3-4 spillere klar i kulissen som ville elske at hive titlen fra mig. Her snakker jeg om de 3 drenge fra Chiefs.”

“Ligger du stadig på en solid førsteplads på ranglisten i slutningen af 2015?”agge

“Det håber jeg sgu, alt andet ville være ærgerligt! Jeg har et solidt forspring lige nu, så det kunne da være fedt at holde de point ved lige.”

“Hvilken dansker kommer til at overraske mest i 2015, og hvilken dansker kommer til at skuffe?”

“Der er 2 spillere jeg har en stor fidus til. Robin Bangsø har jeg stor respekt for i forhold til den kontinuitet han spiller med i form af 2 4 pladser til DM og hvis han var lidt mere på aktiv på scenen ved man jo ikke hvad det kunne blive til. Den anden er Christian Corell som har fået en glimrende start på FIFA 15 og virker til at have fået bedre styr på mentaliteten til offline turneringer. Det er to navne jeg holder øje med i hvertfald. I forhold til hvem der kommer til at skuffe vil jeg ikke spilde min tid på at dømme andre. Jeg vil i stedet fokusere på mine egne præstationer og gøre mit arbejde.”

“Har du noget, som du gerne vil dele med FIFA Communitiet inden vi takker af?”

“Tak for år 2014 til alle FIFA gutterne og glæder mig til flere sjove oplevelser i 2015. Også da en lille tak til sponsorene: Hungry.dk Le-Fix Red Bull Asics.”

 

Vi siger tak til Agge for hans tid og ønsker ham held og lykke i 2015, som forhåbentlig bliver fyldt med endnu flere store øjeblikke for verdens bedste FIFA spiller.

Husk at følge med i morgen, hvor den sidste låge i julekalenderen bliver åbnet.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.