Med 5 dage til jul er vi nået til en af de sidste låger i dette års julekalender, hvor vi har sat fokus mange forskellige personer og hold, som i år har været synlige på den danske og internationale FIFA scene. I dag har vi snakket med storholdet Tricked eSport, som har haft 537404_383176165111762_1446393248_ngang i en større udskiftning de seneste måneder. Først valgte verdensmesteren August ‘Agge‘ Rosenmeier og Daniel Barnewitz at forlade holdet for at danne Chiefs of Copenhagen, og derefter blev Oliver ‘Oli‘ Døssings kontrakt ikke forlænget. Det efterlod Tricked med Anders ‘MrSuit‘ i truppen, og derfor var man nødt til at handle.

Derfor blev Lasse ‘Kongen‘ Bækkelund, Marcus Jørgensen og svenske Lucas ‘Afro‘ Wallman hentet ind, hvilket igen har efterladt Tricked med et meget slagstærkt hold. Mens MrSuit og Bækkelund og Afro allerede har vist sig som topspillere, er Marcus Jørgensen det nyeste skud på stammen med en 2. plads til DM i FIFA 14 og derfor er forventningerne høje til det 15-årige talent, der skal ud og hente flere titler for at bevise, at han er blandt de bedste.

Vi har snakket med holdets manager Peter ‘PmVejle‘ Møldrup, som var yderst fortrøstningsfuld forud for 2015:

 

Hvordan er året 2014 gået for Tricked eSports?”

“Året for har været rigtig godt i år, vi har haft en del spillere igennem truppen hele året igennem men alle har præsteret godt her og der, vi har haft store spillere som MrSuit (stadig i truppen), Agge og Barnewitz (ikke i truppen) igennem truppen som alle har leveret gode resultater ved Copenhagen Games, FIWC, Aalborg Open og DM i 2vs2.”

“Hvilke præstationer er I specielt stolte over?”

“Her må FIWC deltagelserne fra Agge og MrSuit klart være nummer 1, specielt i det at Agge vandt FIWC, var utrolig glad både for Trickeds vegne men allermest Agges på daværende tidspunkt!”

“Hvad er forventningerne til næste år? Hvad satser I på at vinde?”

Vi satser på at vise os frem på den internationale plan, mens vi også gerne vil tage nogle titler herhjemme i Danmark og give vores lokale rivaler i Chiefs kamp til stregen hele vejen! Og så i Sverige håber vi på at dominere scenen så meget som muligt som vi allerede er godt igang med!”

“Hvor tilfreds er du med truppen som den ser ud nu? Kommer der ændringer i 2015?”

Jeg er rigtig tilfreds med vores trup lige nu, jeg føler at hele den rokering der skete tidligere på året har stillet os stærkere på længere sigt, jeg er rigtig glad for at de 3 nyeste (Lasse, Lucas og Marcus) er kommet godt igang og viser at de kan klare det meste! Vi vil ikke udskifte spillere som det ser ud lige nu, dog vil vi gerne prøve at holde øje med ungt talent i FIFA scenen og hjælpe dem igang med at få gang i deres karriere på deres respektive scener.”

“Hvilket team har forstærket deres trupper bedst?”

“Der vil jeg sige at vi selv har som vores spillere har vist i at både Lasse og Lucas har leveret et top niveau i Gfinity og vundet en del tuneringer sammen ellers har de haft en top 4 placering det meste af tiden. Også Lucas har vist at han er hurtigt på vej frem i den svenske scene med titler fra Aftonbladet Challenge og Cashligaen! Marcus viser også store fremskridt med flotte resultater mod nogle store danske spillere.”


“Hvilket team har gjort det allerbedst i år?”

Igen må jeg sige os selv da vi har haft vundet en del i år som fx. FIWC, DM i 2vs2, Aftonbladet Challenge, Cashligaen, Aalborg Open osv. ellers har vi også haft nogle flotte top 16 placeringer gennem danske tuneringer.”


Hvilket team har skuffet?

Det er et svært spørgsmål da mange af holdene har mistet deres bedste spillere i løbet af året som fx. FIFA Team Fyn mistet Lasse tidligt på året og vi har hentet både MrSuit og Lasse i FIFA Team Midtjylland. Vil sige at det må være FIFA Team Copenhagen da de har haft en solid trup gennem det meste af året hvor placeringerne har varieret, men igen det er svært at kæmpe mod Agge om 1 pladsen i Danmark lige nu.

Om de nye spillere kan hæve standarden i 2015 bliver spændende at se. Med både talent og rutine har holdet den perfekte kombination, hvis de ønsker at skabe noget stort.

Følg med i morgen, hvor vi retter fokus mod endnu et FIFA Team.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.