Serie-spotlight – FIFA Power League!

0
2048

YouTuberne NepentheZ, FangBanger, Finch med flere har startet en intern turnering i Ultimate Team. Men hvor man normalt vil spille med sine almindelige hold, er der her et lille twist til det almindelige Ultimate Team-element. De bestemmer nemlig ikke selv sine egne hold – Det gør modstanderen! Men det gør de dog med forbehold, som bliver forklaret nu.

Reglerne

Reglerne er som normal Ultimate Team. Du må spille som du vil og bygge holdene som du vil. Næsten i hvert fald. Hovedelementet i Power League er de ”power-up cards”, de individuelle spillere har. Disse ”power-up cards” giver man til modstanderen, og tvinger modstanderen til at spille med dette hold. ”Hjemmebaneholdet” skal vælge hold til modstanderen først. Hver enkelt spiller har bygget et hold, som passer til hvert af de enkelte hold. Her kommer en gennemgang af de enkelte hold:

Kun målmænd
Dette hold giver sig selv. Du må KUN spille med målmænd. Det er alle positioner, der skal være en målmand på. Ingen undtagelser, selvom det betyder at holdet nok bliver en anelse svært at spille med.

50 pace-hold
Igen, et hold der er relativt åbenlyst. Ingen spillere over 50 pace. Dette betyder ikke bare, at man skal have besværet med at lave et godt hold med fuld kemi, men at man samtidig er nødt til at indpasse sin spillestil efter et hold, der ikke har ubegrænset fart på kanterne. Det kan være svært for mange at tilpasse den ind efter dette, da mange spillere, især i denne FIFA Power League, spiller på pace. Men der er blevet lavet nogle kreative bud på det, som I kan tjekke på de videoer, der er blevet lagt ud.

LangskudsholdNepentheZ langskud
Et langskudshold må bygges lige præcis som man selv vil. Der er dog en særlig regel, når man spiller med dette hold, der er, at samtlige hold skal scores uden for feltet. Ethvert skud indenfor feltet vil tælle som et selvmål, uanset om man scorer eller ej. Derfor skal man også tilpasse holdet til disse langskud. Vi har her vist NepentheZ’ bud på et hold af denne kaliber.

0 kemi-hold
Dette hold kan også være svært at bygge. Man skal finde den rigtigeBateson 0 chem kombination af spillere, der ingen forbindelse har med hinanden overhovedet, ligesom de heller ikke må være i den rigtige position. Dette giver en del udfordringer, da det er svært at finde spillere, der kan spille center back, da det kræver gode defensive stats, der typisk kun findes på forsvarsspillere. Men igen kommer der nogle kreative hold ud af det. Se her Batesons eksempel på et hold. Grunden til at det har 10 kemi, som han forklarer i sin video, er at nogle af spillerne har loyalitetsbonus, og derfor har en ekstra i kemi.

Manuel kontrol-hold
Her skal der smides fuld manuel kontrol på spillet. Man bygger lige præcis det hold man har lyst til, men det bliver markant sværere at spille. Det er den eneste ændring, der er hertil. Man skal ikke ændre noget ved holdet ud over styringen.

BronzeholdBehzinga bronze
Her er det, ifølge mig, svageste kort at spille på modstanderen. Med et bronzehold får du naturligvis nogle svagere spillere, men du kan stadig lave et hold, der passer din spillestil perfekt. Der er hurtige spillere, relativt skudstærke spillere, gode driblere samt store og stærke spillere. Det behøves ikke kun at være negativt, for man kan sagtens lave et godt bronze-hold, der kan gøre det godt mod guld-hold. Her er vist Behzingas bud på et bronzehold.

Trumfen
Dette kort kan være fantastisk, hvis der bliver spillet et hårdt kort imod dig. Den giver dig muligheden for at spille med lige præcis det hold, du gerne vil, mens din modstander får det hold, som vedkommende har spillet mod dig. Dette giver dig nærmest en gratis sejr.

Dette var så vores korte gennemgang af dette nye FIFA-koncept. Hvad synes I? Kan dette være med til at genoplive den sidste måned af FIFA 14? Følg med i serien på YouTube via de forskellige kanaler, eller se introvideoen her!

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here