Efter Wahed kvalificerede sig som den 6. dansker til Audi Cup forleden, sagde vi, at der nok ikke skulle gå lang tid før vi havde den 7. dansker med, og lang tid gik der heller ikke. Sent i går aftes lidt i 12 fik vi nemlig endnu en dansker til Audi Cup.

Et par store navne som f.eks. 3 gange tysk mester og top 16 til ESWC, Jan ‘AcerSneijder’ Zimmermann, deltog. Ud over det var Lars ´PrimeTurbo´ Korreborg også tilstede, men sluttede turneringen af endnu en gang uden held, da han røg ud til Nicklas ´Niller´ Stensgaard i Golden Goal i kvartfinalen. Niller var her ikke den eneste, der formåede at nå til semi-finalen. Også de to danskere, Jupirervej og Jesper ´Pilm´ Prang, ville lege med blandt de sidste fire. Dog var det kun Niller, der med sin sejr over Jupirervej til sidst stod i finalen med en billet til Audi Cup, eftersom der i dag var to kvalificerede fra dagens turnering. Derfor blev finalen heller ikke spillet.

Hør her, hvad overraskede Nicklas Stensgaard har at sige til sin fornemme præstation:

“Så gik du sørme også videre til den store finale. Flot klaret. Havde du forventet dette, og hvor begejstret er du?”

“Nej, det havde jeg ikke forventet at jeg skulle, men jeg forventede at en dansker ville vinde i dag. Jeg er rigtig glad for at det skulle være mig denne her gang.”

“Du slog PrimeTurbo ud i en tæt affære. Var det fortjent?”

“Jeg slog PrimeTurbo i en Golden Goal, sammenlagt 4-3. Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg fortjente at vinde den kamp. Kampen var tæt hele vejen igennem, og jeg var skarp på de få chancer jeg fik og havde marginalerne med mig.”

“Den helt store erfaring har du ikke offline. Hvor langt håber du på at gå i Köln?”

“Jeg forventer ikke at jeg kommer til at vinde en kamp nede i Köln, jeg ved at der er stærke spillere, som også har kvallet sig. Jeg skal ned at lærer, og jeg skal udvikle mig som spiller.”

 

Selvom vi har fået en helt masse danskere kvallet, håber vi selvfølgelig at få endnu flere med, og især de personer, der indtil videre har forsøgt forgæves. Det bliver igen som altid sjovt at følge med.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.