Vi går nu ind i den afsluttende fase af eSuperligaen, og det er nu eller aldrig, hvis man vil tage del i den altafgørende top 8. Vi bringer dig her alt du behøver at vide, inden vi tager hul på runde nummer 11 i eSuperligaen.

Det er en runde hvor alle de 3 tophold møder modstandere, som burde være mere eller mindre overkommelige. FCK møder et Helsingør mandskab, som det nok er de færreste, der har den store tiltro til i mandagens affære. FCK har endnu ikke, som det eneste hold i eSuperligaen, tabt en kamp. Derfor skal Helsingør altså ud og overpræstere gevaldigt, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at holde top 8 drømmen i live. Den hænger dog i meget tynd tråd, da de kun har formået at hente 1 point i de 10 første kampe.

AGF møder et Silkeborg mandskab, som i øjeblikket ligger nummer 9. Derfor er Silkeborg sultne efter den top 8 placering, som giver adgang til eSuperliga play-offs i Forum D. 17-12.  AGF kan derimod tage den med ro, da de ligger på førstepladsen med massere point ned til top 8. De har dog stadig en masse at kæmpe for, da hver placering betyder noget, i forhold til hvem man møder til finalerne. Kampen bliver for AGF dog uden eSuperligaens topscorer Faith Üstun, som har travlt med at deltage i internationale turneringer.

Brøndby har hidtil været mere eller mindre stabile i eSuperligaen, og indtager tredjepladsen efter de første 10 runder. Selvom der har været et par udsving af og til, ligner de et mandskab, der kan køre cruise control hen mod finalerne i Forum. De møder et Hobro mandskab, som i øjeblikket indtager 11.pladsen. En opgave som ser overkommelig ud, og hvor Brøndby må siges at være klare favoritter.

I midterfeltet finder vi kampe som kan gå hen og blive rigtig, rigtig spændende. OB møder et Vejle mandskab, som ligger på 4. pladsen. OB må indtil videre tage til takke med en skuffende 12. plads, og må derfor ud i en skæbnesvanger kamp, der meget vel kan definere deres videre færden i eSuperligaen. Vejle skal derimod bare forsøge at skrabe så mange point sammen som muligt for at optimere deres situation i toppen yderligere.

Det opgør som meget vel kan blive det mest spændende i 11.runde af eSuperligaen er opgøret mellem Randers og Lyngby. Efter en turbulent start lader det til, at Randers-drengene bestående af ‘HassanPlayer‘ og ‘Al-Bacha‘ har fundet fodfæste. De møder dog et formstærkt Lyngby mandskab, som ligger lige under dem på en 6. plads. Dette bliver en kamp som meget vel kan være afgørende for de øverste placeringer i eSuperligaen.

Horsens har de seneste runder vist sig fra deres aller stærkeste side. En 3-1 sejr over Lyngby og 4-4 mod FCK har hevet dem op på en yderst overraskende 7.plads. Et momentum som de skal forsøge at arbejde videre på, når de møder Aab der i øjeblikket ligger på en 13. plads. Derfor skal de meget gerne have point i mandagens affære.

Esbjerg mandskabet bestående af ‘Qack’ og ‘Chrøis’ har alt at kæmpe for i 11. runde. De indtager i øjeblikket 10.pladsen, og når de møder Sønderjyske, som indtil videre har tabt 8 kampe, bliver det med en dagsorden der hedder 3 point, det kan ikke være anderledes. Sønderjyske skal ud at give alt de har, hvis de vil holde flammen i live hen mod den døende runder i eSuperligaen.

Den sidste kamp i eSuperligaens 11.runde står mellem Vendsyssel og FCM. FCM som lige akkurat ligger inde i varmen på 8. pladsen, skal ud og forsvare deres position med næb og klør. De møder et Vendsyssel mandskab i en kamp, som må være et must win for midtjyderne. Vendsyssel ligger lige under Sønderjyske på 14. pladsen, og deres videre færden i eSuperligaen hænger derfor i tynd tråd.

Den fulde stilling ser således ud inden 11. spillerunde:

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.