‘Kongen’ skriver under med Team Liquid

0
823
Lasse til FIWC, hvor han får sin trøje overrakt af Christoph Kramer.
Vi har nu fået endnu en dansker i en stor, udenlandsk klub – denne gang er det dog en esports-organisation i Team Liquid, der har valgt at skrive kontrakt med den VM-kvalificerede Lasse ‘Kongen’ Bækkelund.

Efter Lasse ‘Kongen’ Bækkelund i går annoncerede, at han havde store nyheder, var det et spændende skridt i sin karriere han i dag tog, da aftalen med det store, internationale esports-hold Team Liquid, kunne annonceres. Lasse, der har været på FIFA-scenen i en del år, tager skiftet fra hans lokale Superliga-klub OB, hvor han havde været tilknyttet siden september 2016. Tidligere har Lasse været repræsentant for bl.a. FIFA Team Fyn og Tricked eSport. Han har desuden været til VM i 2015, mens han spillede for sidstnævnte klub, hvilket endte med en solid præstation, dog desværre uden topplaceringer til følge.

Victor ‘Nazgul’ Goossens, ejer og direktør af Team Liquid, siger i afsløringsvideoen omkring Lasse: “Trods en situation, hvor samtlige variable ser ud til at falde på plads, betyder det ikke nødvendigvis at vi går ind på en bestemt scene [indenfor esport]. Det handler om at finde det rigtige hold eller den rigtige spiller, der kan repræsentere brandet på den rigtige måde, og det tror vi at vi har fundet med Lasse.” Lasse udtalte sig også til Team Liquids hjemmeside, og sagde: “Det er en fantastisk følelse at være den første FIFA-spiller for Team Liquid, især på et så spændende tidspunkt som nu, hvor jeg bevæger mig mod FIWC Regional Finals. At slutte mig til Team Liquid giver mig nye muligheder samt viden og støtte, der kan hjælpe mig med at vokse og forbedre mig som spiller.”

Med Liquids signing af en FIFA-spiller fra øverste hylde slutter de sig til andre internationale esports-hold som Fnatic og Epsilon, der alle har store FIFA-spillere under sig. Og med scenens øgede interesse fra store organisationer og fodboldklubber, samt danskernes høje internationale niveau kan det nok forventes, at endnu flere store stjerner fra Danmark og udlandet bliver hentet til større kontrakter indenfor den nærmeste fremtid.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here