Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg snuppede sin anden Geekunit.dk Summer League-turneringssejr her til aften da han vandt hele 5-1 i finalen mod Tamer ‘Taser’ Taser, hvor blandt andet Petr Cech endte med at score!


Vores 3. Geekunit.dk Summer League-turnering blev her til aften afholdt, og med 32 deltagere klar blev det Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg der løb med sejren på imponerende vis, da han slog Tamer ‘Taser’ Taser i finalen hvor Petr Cech, målmand for Arsenal, endte med at være den sidste målscorer da han scorede til 4-1 for Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg og dermed sikrede ham 200 kr. + Geekunit Mousepad Large fra Geekunit.dk (værdi: 149 kr.) + 200 kr. gavekort til Hungry.dk samt en sikker 1. plads på Geekunit.dk Summer League-leaderboardet!

Ved sidste Geekunit.dk Summer League-turnering, hvor Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg også vandt, brugte han “Gfinity Barclays tema” hvor du kun må bruge Premier League-hold, og kun én kamp med hvert hold. Læs her hvordan han igen sejrede trods denne udfordring til sig selv:

Tillykke med din anden Geekunit.dk Summer League-turnering! Hvad er hemmeligheden?

“Jo tak. Det er et godt spørgsmål. Jeg fristes til at tro, at folk tager mig useriøst og ikke spiller 100% imod mig fordi jeg ikke er Real Madrid eller Bayern, og derfor kan jeg tro at jeg har en fordel. Jeg hygger mig med disse turneringer lige nu, hvor jeg spiller på en helt ny måde med de hold jeg elsker mest, så at nyde det, samt lidt held er hemmeligheden.”

Du fortalte ved sidste sejr at du kun brugte hold fra Premier League, og at holdene kun blev brugt ÉN gang hver, hvad gjorde du i aften?

“Jeg valgte at bruge Premier League GFinity tema igen, hvor jeg lige tilførte Everton i første K.O. runde. Ellers var det samme rækkefølge og hold igen, så det virker at spille med de dér WA7SH engelske hold. Denne gang var jeg dog heldig at gå videre fra gruppen med 3 point, og min kamp imod Mikkel ‘Uglen’ Henriksen var sindsyg, hvor jeg kommer foran 2-0 efter 9 min. og 10 minutter hvorefter han fører 2-4. Jeg kommer så tilbage i 90 min. igen, takket være Rashford, og så afgjorde jeg det efter 2 minutter i golden goal, så heldet var det også i dag.”

Du ligger nu godt til på leaderboardet, hvad er dine forventninger?

“Jeg ligger godt til, og er nok så godt som kvallet til top 16 på leaderboardet, men jeg vil da fortsætte med at spille med i hyggeturneringer her på SG, og håbe på det bedste. Det var en hård turnering i dag ift. den modstand jeg fik, og jeg mødte ingen nemme modstandere på vejen, og selvom jeg fik nogle storsejre ind imellem, så afspejlede resultaterne ikke forskellen mellem mine modstandere og mig. Det var en blanding af held og skarphed der gjorde, at jeg fik gode resultater hjem igen. Jeg glæder mig bare over, at jeg er startet så godt, når jeg aldrig har været god online.”

Husk du kan nå at tilmelder dig næste Geekunit.dk Summer League-turnering som bliver afholdt på søndag!

Endnu et tillykke skal lyde til Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg som endte med at løbe med endnu 30 point til Geekunit.dk Summer League-leaderboardet samt 200 kr. + Geekunit Mousepad Large fra Geekunit.dk (værdi: 149 kr.) + 200 kr. gavekort til Hungry.dk, mens Tamer ‘Taser’ Taser snupper 50 kr. samt 20 point til leaderboardet!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.