Wali ‘Kaz’ Kazmi fra Marienlyst eSport blev den sidste finalist i den store Sommerbold Esport-finaleturnering i Aarhus denne torsdag, som bliver vist live på TV2 Sport, efter en dramatisk afslutning i finalen mod Carl ‘Carly’ Lindblad som endte 5-4.


Gårsdagens Sommerbold Esport-kvalifikationsturnering startede ud som en kedelig affære med en masse forsinkelser i gruppespillet, men endte i et sandt drama da Wali ‘Kaz’ Kazmi slog sin holdkammerat Carl ‘Carly’ Lindblad i finalen med 5-4 efter et ellers flot comeback af Carl ‘Carly’ Lindblad som var bagude 5-2 med 30 minutter tilbage og tilmed havde et skud på overlæggeren i overtiden inden kamp blev fløjtet af.

På trods af et utroligt højt niveau i gårsdagens turnering blev det alligevel til en lille overraskelse, da Nicolai Taulborg Nielsen, som spillede under navnet zcapnik, kom til kvartfinalen, hvor han dog desværre røg ud til en lidt mere kendt spiller, Sebastian Mysager, som i semifinalen måtte lade sig overgå af Carl ‘Carly’ Lindblad med en smal 1-2 sejr, alt i mens Wali ‘Kaz’ Kazmi vandt en lidt mere sikker 1-4 sejr over rutinerede Anders ‘alawest’ Eriksen.

Det lykkedes os at få et interview med Wali ‘Kaz’ Kazmi efter hans finalesejr:

Du vinder den sidste plads i finaleturneringen i Aarhus på torsdag efter en hektisk kvalifikation først med lang ventetid forfuldt af en vanvittig finale – kan du fortælle lidt om dit spil og i sær finalen?

“Det er selvfølgelig lidt nederen at turneringen bliver udsat, men det må man tage med. Jeg tror i mit tilfælde det var fint, da jeg havde tid til at snakke med Klopp om tingene. Finalen var noget af det vildeste og mest nervepirrende jeg nogensinde har prøvet, at være foran 4-1 og 5-2 i 80′ men være på 5-4 i 90′ og hvor han brænder en chance hvor man scorer 9/10 gange er selvfølgelig hjernedødt, men det viser egentlig kun for min side, at det er urutineret at lukke ham ind i kampen, og det skal forbedres.”

I er nu 8 finalister der skal til Aarhus og spille en kæmpe finaleturnering der bliver sendt på live TV. Hvad er dine forventninger til både dig selv men også eventet?
“Mine forventninger er ikke særlig høje, men jeg kommer som en underdog og jeg tror på at jeg sagtens kan drille de store drenge dernede. Jeg forventer vel at TV2 giver de rammer, som man altid gerne ville have opnået som FIFA-piller, så jeg glæder mig til at komme afsted!

Til sidst vil jeg bare gerne lige takke Marcus Jørgensen og min familie for at hjælpe mig igennem turneringen.”

Et stort tillykke skal lyde til Wali ‘Kaz’ Kazmi som nu fuldender det stærke felt af FIFA-spillere som deltager i finaleturneringen i Aarhus den 9. juni som bliver vist live på TV2 Sport klokken 18.00. Følgende spillere har kvalificeret sig gennem disse 8 kvalifikationsturneringer gennem de sidste par uger.

 

Hassan ‘Hassanplayer’ Al-Saraf

Mikkel ‘Rævehjorth’ Bach

Jesper ‘Pilm’ Prang

Lars ‘Primeturbo’ Korreborg

Masi ‘Masi’ Elghawi

Marcus ‘MJ’ Jørgensen

Claes ‘Keglekongen’ Hansen

Wali ‘Kaz’ Kazmi

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.