August ‘Agge’ Rosenmeier blev i årets SG Awards kåret som årets spiller, både online og offline. Dette har han yderligere bevist ved at vise imponerende form i den seneste kvalifikation til den store Ultimate Team-turnering Play Like a Legend, også kendt som PLAL. Agge spillede sig igennem med 27 mål scoret samt kun 3 lukket ind, ligesom han vandt finalen med de imponerende cifre 7-2. 8 af hans hampe holdt han buret helt rent, og Agge siger selv, at han er tæt på at komme til finalen i London. Vi fangede ham til et kort interview om dette:

“Tillykke med din overbevisende sejr i PLAL. Er det en hård turnering for dig?”
PLAL er for de bedste spillere i verden, så det er selvfølgelig en hård turnering. Dog vil jeg pointere at jeg ødelagde alle igår (I forgårs, red.)! Det er det sjove ved FIFA – man må godt håne lidt en gang imellem hvis det er med måde, hehe!

“Du har vist imponerende form online for tiden, hvad skyldes succesen?”
“Dedikation, koncentration og skills må være mit bedste bud. Jeg har trænet hårdt og investeret en del tid i FIFA på det seneste, og det må siges at bære frugt pt.”

“Tror du på at du kvalificerer dig til finaleturneringen?”
“Ja, jeg tror jeg skal afsted!”

Agge viser altså fantastisk form både offline og online – bliver han vinder af PLAL i sidste ende?

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.