PlayStation Danmark leder efter PS4-anmelder

PlayStation Danmark leder efter PS4-anmelder

0 913

Har du en stor lyst til at spille PS4, og ønsker du at spille de nyeste spil, samtidig med at du har en lille skribent gemt i dag? Så tøv ikke, for PlayStation Danmark søger netop nu en PS4-anmelder, til deres kommende spil i 2014!

Sony PlayStation Danmark vil nu lede efter deres kommende anmelder blandt deres fans, så har du massere af tid til at spille spil og skrive anmeldelser, så tag i mod den pragtfulde chance du får her. Anmeldelserne vil blive lagt op på deres officielle website, så hvis du har modet og lever op til de krav der stilles, så kan du blive den heldige.

Krav:
• Uddannelse: Ingen krav
• Erfaring: Du skal som minimum have brugt 100 timer på at spille PlayStation. Gerne over.
• Personlighed: Du kan holde hovedet klart i pressede situationer, som fx når du ikke formår at gennemføre et spil eller når du skal forklare onkel Henning, hvad DLC er. Med andre ord: Du har en høj stresstærskel.
• Civil status: Du skal gerne elske din PlayStation som var den din næste.
• Dit husalter skal være på plads (læs: du skal være den lykkelige indehaver af en PS4).
• Udendørsaktiviteter er ikke din kop te. Heller ikke selvom solen skinner.
Du kommer til at være en fast anmelder for Sony PlayStation Danmark, og får til arbejde at levere anmeldelser af de største PS4-titler som Sony vil udgive i 2014. Ydermere er det et plus, hvis du har kendskab til at lave videoer, da det kan være sådan nogle anmeldelser skal udgives i.

Ansøgningsfristen skal være hos Sony PlayStation Danmark senest den 23. februar 2014, og der vil efterfølgende blive udtaget nogle stykker til rekrutteringsdag den 4. marts 2014, hvor de forskellige ansøgere vil dyste i spil og vise hvorfor det netop skal være jer, som Sony PlayStation Danmark skal ansætte. Rekrutteringsdagen foregår i Valby, og transportomkostningerne vil blive dækket.

Hvis du ikke er blevet skræmt væk, og stadig er frisk, så skal ansøgningen sendes pr. mail til christian.calmar@nordiskfilm.com. Du har muligheden for enten at sende ansøgning pr. skrift eller video, og des mere kreativitet din ansøgning indeholder, jo bedre chance, husk det.

Det skal desuden nævnes, at arbejdet er ulønnet, og vil række indtil 31. december 2014.

Du kan se ansøgnings-opslaget her. 

INGEN KOMMENTAR

Indsend svar