2019 er i fuld gang, og vi skal have nogle FIFA-events i kalenderen – vi starter med at kunne fortælle lidt om et event i Svenborg i marts.

Er du vild med CS:GO, Fortnite eller FIFA? Så skal du helt sikkert forbi Kulturhus Svendborg lørdag den 2.marts 2019, hvor Kulturhus Svendborg, Sport2Schools og E-sportoplevelser inviterer til fede turneringer, fællesskab, konkurrencer og masser af E-sport.

Der vil være en stor CS:GO turnering for 8 hold, FIFA turnering for 32 spillere, og en masse andre muligheder for at prøve sig af på FIFA og Fortnite.

Der er forhåndstilmelding på CS:GO turneringen og FIFA turneringen, men du også bare møde op og prøve kræfter med forskellige små-turneringer i bl.a. Fortnite.

Der vil være super fede præmier på dagen, bl.a. kan vinderholdet i CS:GO se frem til en tur for 5 unge og 2 voksne til enten BLAST i København eller ESL i Odense i 2019 med alt betalt incl. en overnatning. Og til vinderen i FIFA turneringen (for de 32 deltagere) vil der være en Playstation 4. Der vil løbende komme ekstra præmier til.

Selvom du ikke spiller på et hold, eller deltager i en turnering, vil der være rig mulighed for komme helt tæt på holdene og opleve masser af E-sport. Mor og far er også velkommen, og der bliver mulighed for at blive klogere på E-sporten igennem de indlæg, der vil være i løbet af dagen. 

Sports-Gaming.dk står for de fleste af aktiviteterne på dagen, og vi glæder os til at levere en fest i det sydfynske.

FIFA turneringen giver point til den danske rangliste – kategori dansk 4.

Læs mere og køb billet

2 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.