Fodboldklub lancerer FIFA-team

0
2681

I de seneste år er der blevet stiftet en del danske FIFA-teams, og nu er det første FIFA-team, som samarbejder med et rigtigt fodboldhold så på vej frem. Fodboldklubben Himmelev-Veddelev Boldklub har nemlig fået en aftale på plads med Konys Slaver.

Mange troede at Konys Slaver var på vej til at blive et seriøst FIFA-team da der blev hentet deres første rigtige spiller Mads Bisgaard ind, og efterfølgende Mohamad Al-Bacha, men nu ser det ud til at blive anderledes. Det går nu hen og hedder HVB E-Sports, og bliver dermed det første FIFA-team i samarbejde med en rigtig fodboldklub – nemlig klubben Himmelev-Veddelev Boldklub.

Vi har fået fat i Marc Hougaard og Mads Strack, som er managers for det nye FIFA-team, og fået et interview med dem:

I har længe villet starte et FIFA-team op som Konys Slaver, men i stedet bliver det under navnet HVB E-Sports – hvordan kom I i forbindelse med fodboldklubben Himmelev-Veddelev Boldklub?

“Vi kom i kontakt med dem på den måde, at formanden for klubben gerne ville have noget nyt og spændende kørende i klubhuset, og derfor tænkte, at et FIFA-team, der blandt andet kunne hjælpe til med FIFA-turneringer lød som en god idé, og derfor tog han kontakt til os, da vi selv har to spillere, som til dagligt spiller fodbold i klubben.”

I forhold til at I også har Konys Slaver, forbliver I så aktive under begge navne, eller bliver Konys Slaver ‘nedlagt’?

“Nej, vores kærlighed til klubben er for stor. Vi vil bruge siden til vores Pro Club som vi jo startede ud som, samt blive ved med at lave sjove opslag, vlogs og andet gøgl. Vi havde bare lyst til et god sponsorat, der kunne hjælpe os til turneringer i f.eks. Jylland, og det kunne vi altså ikke med ´Konys Slaver´.”

Har Himmelev-Veddelev Boldklub nogle forventninger til jer som FIFA-team, eller har i så at sige frie tøjler?

“De vil have at vi støtter 100 procent op om deres projekt, i og med, at vi skal hjælpe klubbens mange små børn, til at interessere sig mere for FIFA, og for klubhuset, hvor HVB vil købe nye Playstations til. Deres forventninger til os omkring FIFA, er ganske at komme frem på FIFA scenen som et E-Sports hold til et fodboldklub hold, da vi viste os flot frem som Konys Slaver.”

Hvilke målsætninger har I som FIFA-team I 2015 og fremtiden?

“Vores egne målsætninger er meget høje. Vi lavede mest af alt klubben, for at starte på en ny, og dermed stå stærkt fra start, og vi fortsætter med at deltage i næsten alt, og så skal der bare vindes turneringer i ny og næ. Vi kan nemlig alle ramme en god FIFA dag, og så har vi evnerne til at præstere på højt niveau.”

 

Det bliver spændende at følge FIFA-holdet i fremtiden, og se om det kan skabe noget nyt indenfor samarbejde mellem fodboldklubber og FIFA. Du kan følge det nye FIFA-team på deres Facebook-side.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here