Søndag sluttede en weekend i FIFAens tegn i Eskildstrup på Falster.

Omkring 100 deltagere og cirka ligeså mange tilskuere var mødt op, da der skulle findes en vinder i PriceRunner Cup Junior 2015.

Finalen blev en intens affære imellem “Andreas Hjortskov” og Magnus “FifaMagnus” Larsen og der skulle straffesparkskonkurrence til før Magnus “FifaMagnus” Larsen kunne kåres som vinder af turneringen og modtage førstepræmien, i form af en Playstation4.

På sin vej til finalen slog Magnus “FifaMagnus” Larsen bl.a. spillere som “Fifa mole” og “MikkelHBsnu”“Andreas Hjortskov”‘s vej bød på modstandere som “Philosofi”, “Loller” og “Mikkel Lionett”.

Bronzekampen blev en kamp imellem “Fifa mole” og “Philosofi” og her trak “Fifa mole” det længste strå. “Fifa mole” slog bl.a. “Oliver Dylong” ud på sin vej til bronzen.

Med præmieoverrækkelsen sluttede en lang og god FIFA15 weekend på Falster.

Fra Sports-Gaming.dks side, vil vi gerne takke initiativtagerne fra Lokalscore, der havde skabt de fantastiske rammer for turneringen og til Pricerunner for at støtte op om arrangementerne. Derudover skal der lyde en stor tak til de mange frivillige, der weekenden igennem hjalp til.

En sidste tak skal der også lyde til de ca. 300 deltagere, samt de tilskuere, der tog turen til Eskildstrup og deltog i weekendens turneringer.

Vi håber at se jer alle, når der i weekenden d. 14.-15. marts afholdes Midtjysk Mesterskab i Herning. Læs mere her >>

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.