I går blev det bekræftet, at den forsvarende verdensmester Abdulaziz ‘Mr-Done’ Alshehri ikke kunne stille op grundet visumproblemer, og derfor måtte FIWC se sig nødsaget til at finde en lynhurtig erstatning. Erstatningen blev den tyske VfL Wolfsburg eSport-spiller Benedikt ‘Salz0r’ Saltzer. Denne tysker er dog et relativt ukendt navn indtil videre på den internationale scene, hvorfor vi har valgt at sætte lidt fokus på hvem han er, og hvad han har opnået.

Den tyske spiller Salz0r har været på den tyske scene i efterhånden lang tid. Han er heller ikke helt uden større sejre, da han har opnået i alt 4 tyske mesterskaber. Han blev hentet til den tyske fodboldklub VfL Wolfsburg tilbage i maj 2015, da de for alvor begyndte at satse på esport ved siden af deres almindelige fodboldforretning. Ud over ham hentede de Daniel Fink. Nu har de også hentet den forhenværende vice-verdensmester i FIWC 2014, David ‘DaveBTW’ Bytheway (som for øvrigt tabte til Agge i finalen).

Salz0r trak blandt andre danske Mohamad Al-Bacha i gruppespillet, en gruppe som han selv kalder en af de sværeste i turneringen. Vi glæder os til at se hvor vidt Salz0r kan leve op til Alshehris niveau.

Personlige informationer:
Navn:
Benedikt Saltzer
Fødselsdato: 1. juli, 1992
Hjemby: 
Gernsheim, Tyskland
Holdhistorik:
21. maj-? – VfL Wolfsburg eSport
2012-21. maj 2015 – MeetYourMakers
Største præstationer:
4x Tysk mester

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.