Den billige vej til succes (2:3)

1
1570

Hej og velkommen til den anden episode, ud af tre, i vores FUT-artikelserie ‘Den billige vej til succes’. Sidst kiggede vi på de bedste spillere i luftrummet, og denne gang skal vi ned på jorden igen – denne gang skal vi til de hurtige drenge!

paceabusing 2 ud af 3

bronze
Se holdet her

Dette solide bronze-hold havde godt med pace på fødderne, men alligevel synes jeg ikke, at man kan få ram på modstanderen udelukkende ved brug af pace. Det virker som om der mangler noget, når ens modstander også spiller med et hurtigt bronze-hold, som mange gør, medmindre du er ‘heldig’ at møde en der lige er startet op. Ja, holdet gik lidt over budgettet, og jeg synes ikke rigtigt, at de var pengene værd, i hvert fald ikke spillemæssigt. Dog må jeg indrømme, at det var ret sjovt at spille med Opara nede i forsvaret, for han følger virkelig alle med hans ekstreme hurtighed. Så ja, et hold med ekstremt hurtige backs, ekstremt hurtige drenge oppe foran, men det halter lidt med afslutningerne, eller også må det være mig der spiller rustent.

De 10 kampe:
U-U-T-U-V-T-V-U-V-T

silver
Se holdet her

Efter et lidt forkølet forsøg på bronze-holdet, synes jeg virkelig, at jeg ramte jackpot med dette sølv-hold. For det første er holdet helt ekstremt, og for det andet fik vi FIFA 14’s hurtigste spiller med på holdet i form af Bolly fra Frankfurt med vanvittige 97 pace. Det var tæt på, at jeg ikke kunne få alle på mindst 9 i chem denne gang, men jeg blev reddet af Frankfurts rigtig gode sølvspillere. Ikke alene så holdet godt ud på papirerne, men de spillede også fænomenalt. Bolly har en ekstremt hastighed, så selvom han ikke er verdens bedste afslutter, så har han en evighed foran målet hvis bare man har sat spurten ind fra midten af.
også forsvaret så godt ud, og jeg må sige.. Koulibay er virkelig et beast. Han har hastigheden for en forsvarsspiller, han har de defensive egenskaber i behold og er også stærk i luften – jeg nød virkelig at spille med ham igen (han er jo franskmand, så selvfølgelig har jeg haft prøvet ham før).
Holdet spillede i det hele taget rigtig godt, og selvom hurtigheden lidt manglede på midtbanen, så var det intet problem for mig – de vandt kampe, og det var formålet. Det bedste af det bedste må være, at holdet kun kostede mig 11K!

De 10 kampe:
V-V-U-V-V-V-U-T-V-U

gold
Se holdet her

Det sidste hold for denne gang er fuldt ud spillere fra den engelske Premier League. Jeg kunne ikke rigtigt finde nogle gode måder at lave et hybrid-hold her, men skriv gerne i kommentar-boksen nederst, hvis I har nogle gode idéer at dele med os andre!
Angrebet er solidt, hurtigt og effektivt. Det er en ekstrem farlig trio, og det viste de mig ved næsten at score lige så meget som Martinez/Llorente-duoen, som næppe kan slås. De slog væk fra selv de hurtigste forsvarsspillere, og med de habile skud-egenskaber, behøvede man ikke lige så meget plads som de forhenværende bronze- og sølvspillere.
Midtbanen har også lidt hastighed i benene, hvor man i sær har N’Zogbia, som kan trække godt fra, og med Tioté på den defensive midtbane, står man ganske solidt. Midtbanen lavede heller ikke mange fejl i kampene, og de var de få penge værd, som de nu kostede.
Forsvaret står virkelig godt, og det trods 2 non-rare spillere dernede i form af Cissokho og Chiriches, hvor i sær sidstenævnte er et beast i forsvaret, når man søger pace! Hans holdkammerat fra Spurs, Kaboul, har vi fået med over, og han gør det også eminent – og han er franskmand, så det kan jo ikke blive bedre.
Vorm tager sig af målet, og klarer det egentlig fornuftigt, men ønsker man noget bedre, så står De Gea til rådighed for kun omkring 1K ekstra. Så ja, holdet er godt og stabilt, men måske et lidt kedeligt hold med kun spillere fra Premier League. Det virker dog okay, så hvorfor ikke give det et forsøg.

De 10 kampe:
U-V-U-U-T-V-V-V-U-T

3 stjerner

3. K. Koulibaly
– Knægten her er et beast, intet under. Han har 73 i pace, 78 i hovedstød og vanvittige 93 i styrke – hvad kan man mere forlange? Han er vanvittig at spille med, og det er mig en gåde hvordan jeg undgik ham, da jeg lavede mit franske silver-team for nogle måneder siden.

2. M. Bolly
– Hans vanvittige pace burde give ham en første plads, men han er ikke nummer 1 i mit hoved – han har hans hurtighed, men mere er det heller ikke.

1. D. Sturridge
– Nok en af de sværeste beslutninger, og jeg føler lidt, at jeg hellere ville dele førstepladsen mellem Sturridge og Bolly, men han ender med den pga. hans alsidighed. Han har hurtigheden, han kan drible, 4 stjerner såvel, og han kan med al nød også heade. Har han bolden, så er den svær at få væk fra ham igen, og hvis du linker ham op med 2 hurtige kanter, så forbered dig på at hente bolden i modstanderens mål inden længe!

 

Så er det vidst på tide at sige tak for denne gang, og tredje episode vil være i luften indenfor 2-3 dage, hvor vi vil se de sjove spillere an – vi skal da trylle lidt! Jeg håber fortsat, at I kan bruge denne lille artikelserie.

 

Så du ikke første episode, hvor vi så på de hovedstødsstærke spillere, så kan du se den ved at klikke her.

1 KOMMENTAR

  1. Jeg har selv prøvet Opara og Baptiste i midterforsvaret på mit mls hold, og de var så fantastiske. Klart det bedste forsvar jeg har haft.
    Interessant at høre at Sturridge skulle gøre det godt, jeg går og leder efter en angriber til mit BPL hold, hvor Lukaku, Benteke og Koné har skuffet.

    Super brugbart, tak for det! 🙂

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here