For andet år i træk skal VM-finalen i FIFA afholdes i London. Verdensmesterskabet kommer til at køre fra den 2. til 4. august.

Sidste år blev den endelige dato for VM-finalen først annonceret en måned før. I år kan vi dog sætte kryds i kalenderen i rigtig god tid, for det bliver nemlig fra den 2. til 4. august, at FIFA eWorld Cup skal afholdes.

Også værtsbyen er her til aften blevet annonceret, og for andet år i træk bliver det altså Englands hovedstad London, der skal danne rammerne, når alverdens bedste FIFA-spillere skal kæmpe om officielt at blive verdens bedste.

Den nøjagtige location for eventet mangler fortsat at blive annonceret.

Inden vi når så langt skal vi dog først have overværet Global Series Playoffs i Amsterdam, der kommer til at køre fra den 28.- 30. maj samt 1.- 3. juni, og herfra vil de 32 bedste spillere sikre sig en billet til finalen i London.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.