I morgen er dagen hvor 32 af verdens absolut bedste FIFA spillere, har muligheden for at tage et skridt tættere på 250.000 dollars og titlen som den bedste af de bedste. Vi leverer her, alt du har brug for at vide op til den mest prestigefyldte FIFA turnering i verden.

Præmiepulje: 500.000 dollars. (3.368.057 DKK i skrivende stund)

Destination: The O2 Arena, London.

Deltagere: 32. Top 16 på henholdsvis xBox og PS4 leaderboardet.

Format: Fire grupper med 8 spillere i hver. Top 4 fra hver gruppe avancerer til KO-runderne, hvor det er klassisk knockout.

Farvoritter

Sæsonen der er gået har efterhånden budt på en masse ekstraordinære præstationer, og når man snakker ekstraordinære præstationer, er der nogle navne der bliver ved med at gå igen.

‘F2Tekz’: Den unge britte har vundet flere store turneringer i år, og er derfor selvskrevet når favoritsnakken er på dagsordenen. Tekz er havnet i gruppe A, som rummer flere stærke spillere, men med det niveau Tekz har vist sæsonen igennem, står han stadig som det stærkeste navn i gruppen, på trods af at tyskeren ‘MegaBit’ også er havnet i gruppe A. Tekz ligger i spidsen af xBox leaderboardet med dobbelt så mange point som nummer to.

‘Rogue Msdossary’: Som nummer 2 på xBox leaderboardet og forsvarende verdensmester bliver han svær at komme uden om. Msdossary har vist tænder i løbet af sæsonen, og er derfor også et godt bud på en vinder når finalen bliver afgjort d 4.august.

FCB nicolas99fc‘: Førstepladsen på PS4 leaderboardet og flere store titler, samt uhyggelig, kynisme gør Argentineren til det sidste bud på en favorit til at tage titlen. Argentineren har det seneste år fået sit store gennembrud på den internationale scene, og han ligner generelt en herrer, som kan udrette store ting når det går løs i London.

Får vi endnu en VM titel til Danmark?

Danmark har en god historik, når det kommer til at skabe store resultater til verdenmesterskaberne i FIFA, og på søndag er der god grund til at tro på, at denne tradition bliver ført videre. Den er nemlig i sikre hænder. Fatih Üstün som ligger nummer 9 på PS4 leaderboardet, er nemlig et rigtig godt bud på en mand, som kan gå hen og drille de store drenge og løbe med titlen. Han har sæsonen igennem vist en sprudlende offensiv, og når han er i spillehumør, er han det man kan betegne som tæt på urørlig. Med sig som coach har han Nordsjælland spilleren ‘HassanPlayer’, som i 2016 var træner for Mohamad Al-Bacha, da han løb med VM titlen. Üstun er havnet i gruppe C i selskab med flere stærke spillere. Her i blandt navne som ‘Nicolas99fc’, ‘LevVinken’ og ‘MoAuba’.

De fire grupper har formet sig således:

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *